Annonce
Annonce
SENESTE FRA OLIVIA:
Nyt stjerneskud udgiver debutsingle

Nyt stjerneskud udgiver debutsingle

Emma Askling har for nylig udgivet sin første single, ”Missing You”. Lær den 17-årige sangerinde bedre at kende lige her.

Emma Askling har sunget, siden hun var lille, hvor hun gav den gas med ”Barbie Girl” i dagplejen. Nu er det 17-årige stjerneskud klar med sin debutsingle, ”Missing You”. Olivia har talt med det unge stjernefrø om fans, gode råd og drømme for fremtiden.

Du har tidligere lavet coverversioner af flere kendte sange. Hvordan er det nu at udgive din egen debutsingle?
- Det har altid været én af mine største drømme at blive sangerinde og at udgive min egen musik, og nu er jeg klar med min allerførste single, hvilket er virkelig vildt! 

Hvordan bliver sangene til? 
- Jeg sørger altid for at leve mig 100 procent ind i teksten, da sangen får flere ”følelser” på den måde. Det er vigtigt for mig at være mit bedste jeg, når jeg indspiller en sang, da jeg føler, at slutresultatet bliver bedst på den måde. Jeg føler også, at sangen bliver mere levende, hvis jeg har en vis relation til den.

Hvornår begyndte du at synge?
- Jeg begyndte at synge, da jeg var meget lille. Min mor har ofte fortalt mig, at jeg allerede sang i dagplejen til ”Barbie Girl” af Aqua, ha, ha. Så sang har altid været min største passion.

Har du nogen idoler?
- Jeg haft rigtigt mange idoler gennem tiden som eksempelvis Miley Cyrus og Justin Bieber, men lige nu er mit musikidol nok Beyoncé. Jeg synes, at hun er så smuk, og så laver hun den bedste musik. Hun er en meget stor inspiration for mig.

Hvad er det bedste ved dine fans?
- Jeg vil ikke sige, at jeg har så mange fans endnu, men hvis jeg skulle have nogle, er det nok min familie, mine venner og min kæreste. De støtter mig i alt, hvad jeg laver, og de er meget stolte af mig.

Hvad er det bedste råd, du har fået? 
- Det bedste råd jeg har fået er, at jeg altid skal være tro mod mig selv. I musikbranchen er det vigtigt ikke at miste sig selv i al den glitter og glamour. Man skal derimod huske at være sig selv, og så skal man aldrig sige ja til noget, man ikke har lyst til. Man vinder heller ikke alle på én da - ting tager tid, og man skal bare kæmpe for det.

Hvad drømmer du om i fremtiden?
- Jeg drømmer om at kunne leve af min musik, da det altid har været min helt store passion. At kunne spille min musik for en masse mennesker og at kunne leve af det ville være en sejr! Derudover drømmer jeg om et godt og langt liv, og så vi jeg tage én ting ad gangen.

Du kan se musikvideoen til "Missing You" herunder:

Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce