Annonce
Annonce
SENESTE FRA OLIVIA:
Sådan kan du fejre Valentinsdag

Sådan kan du fejre Valentinsdag

Der er kærlighed i luften, for i morgen er det nemlig Valentinsdag! Mangler du idéer til, hvad du skal lave? Så kan du finde en masse inspiration her!

Valentinsdag er fyldt med romantik og kærlighed, men selv om du ikke har en kæreste, kan du altså sagtens fejre dagen alligevel! Du kan for eksempel hylde kærligheden til din veninde ved at lave noget hyggeligt med hende, eller du kan gøre dagen til din egen ved at forkæle dig selv med alle de ting, du elsker. Der er masser af muligheder – se bare her!

Filmhygge

Valentinsdag er den perfekte anledning til en tur i biffen. Hvis du har en kæreste, kan I se en romantisk film sammen, mens I fletter fingre i mørket i biografen. I kan også se en film derhjemme og hygge med masser af slik og popcorn. Og voila – så har I jo nærmest en hjemmebiograf! Så er I endda også helt alene og kan kysse, uden at der er nogen, der ser jer.

Serie-maraton

Hop ned under dynen og sæt din yndlingsserie på. Måske er det tid til et smut forbi Rosewood? Du kan også invitere din bedste veninde over, så I kan se serier sammen.

Kage og varm kakao

Det er super hyggeligt at bage en lækker kage med din kæreste eller din BFF, og I kan sikkert finde masser af gode opskrifter på nettet. Samtidig kan I jo også lave en dejlig kop varm kakao – måske med flødeskum eller skumfiduser.

Forkælelse

Valentinsdag handler om forkælelse, så hvorfor ikke forkæle dig selv? Du kan forkæle din hud med en lækker ansigtsmaske, lægge en super flot neglelak på både hænder og fødder og give dit hår en dejlig hårkur – skønt!

Hygge med læsning

Tænd lidt stearinlys, sæt dig godt til rette i sengen med et tæppe og nogen bløde puder og hyg dig med dit yndlingsblad Olivia! Hvis du er vild med at læse bøger, kan du også gå i gang med en ny og spændende bogserie.

Skøjtetur

En skøjtetur er en perfekt idé til en date. Et godt tip er at virke lidt usikker på skøjterne, så han bliver nødt til at støtte dig, for så får du nemlig lov til at komme helt tæt på ham ;-)

Gå en tur          

Selv om det er koldt udenfor, er det vildt romantisk at gå en tur med dit crush. Så kan I holde hinanden i hånden, og du vil helt sikkert også gerne vise din dejlig kæreste frem til alle.

Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce