Annonce
Annonce
SENESTE FRA OLIVIA:
  • Hjem
  • Artikler
  • Tobias TKB efter ”Danmark har talent”: Tro på dig selv
Tobias TKB efter ”Danmark har talent”: Tro på dig selv

Tobias TKB efter ”Danmark har talent”: Tro på dig selv

Olivia var med til semifinalen i TV 2-programmet ”Danmark har talent”. Den seje rapper Tobias TKB gik desværre ikke videre til finalen, men efter showet tog vi en snak med ham om at tro på sig selv og at gribe chancen.

Den 13-årige rapper Tobias TKB fra Viborg har medvirket i underholdningsshowet ”Danmark har talent” på TV 2, hvor han nåede helt til semifinalen. Han fortæller, at det har været en rigtigt god oplevelse at deltage i programmet, og at han har mødt en masse nye mennesker. Og stjernefrøet har da også en favoritdommer: ”Jeg synes, at Nabiha er så nice. Hun er en rigtigt dygtig sanger, og hende kan jeg lære noget af. Nabihas sang ”Mind the Gap” er jeg helt vild med, for den handler om, at man skal tro på sig selv," siger den cool rapper.

At tro på sig selv er vigtigt for Tobias TKB, og hans semifinale-sang handler netop om det samme. ”Den handler også om, at man ikke skal lytte til ”haters”. Man skal gribe chancen, når den er der, for man får den højst sandsynligt ikke igen."

Efter programmet vil Tobias TKB blive ved med at øve sig i at synge, og så har han også planer om at spille guitar: ”Jeg skal have noget mere guitarspil med i mine sange," fortæller han.

Hvis du selv drømmer om at synge eller rappe, eller hvis du måske overvejer at deltage i et talentprogram, får du her Tobias TKBs bedste råd: ”Følg din drøm. Du skal ikke opgive din drøm på grund af andre. Du skal ikke lytte til dem”. Vi er helt enige, og vi glæder os meget til at høre mere fra det unge talent i fremtiden!

Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
5
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce