Annonce
Annonce

Søg | Aktive indlæg

Rap Ands og Sherlocks julekalender 2011! Options
13jha
23. december 2011 16:17:05 Anmeld


Tilmeldt: 23-12-2011
Indlæg: 72


Tilbage til toppen
Goddag, Olivia-brugere. Mit navn er Jonathan og jeg er immigreret hertil fra andeby.dk, og I har nok set nogle af de andre (sander and og elsker-anders-and), som har været lidt... glade for ænder :P
Nå, denne julekalender er skrevet af mig og en anden fra andeby.dk. Vi er skiftedes til at skrive afsnittene. I kender selvfølgelig ikke personerne, så her kommer lidt om hovedpersonerne:

Rap and: En lidt dum forbryder, der lever af at stjæle små ting. Han gik engang for at være geni - det ry er væk nu.

Sherlock Scones: Den geniale detektiv, som aldrig fejler (ja, det er min synsvinkel). Han har flere gange været i konflikt med rap and og er ivrig misbruger af flere forskellige stoffer.

Sylvester Snyd: Den naive hjælper til rap and - selvom de kalder sig makkere. Han har en tendens til at gå ind i lygtepæle.

Båtson: Sherlocks halvdumme hjælper.

Qrazze: Den onde...

Resten: De er ikke vigtige :P

Så er der ikke så meget andet at skrive end: God fornøjelse og forhåbentlig synes I om den.

1. december
Rap And

”Jeg lever for Nekrofili og jeg,” sagde Jes Dorph på TV-skærmen og sendte et af den slags smil, der kun kan fås for penge.
”Hvor ser du dog ’Dans med Jes og Nekrofili’?” spurgte jeg Krasse.
”Fordi det er godt og fordi de er så kloge begge to.”
”Kloge? Han havde da lige en gramattisk fejl,” hoverede jeg. ”Han sagde jeg hvor han skulle have sagt mig.”
”Nej han gjorde ej. Mig er noget små børn siger.”
”Ikke korrekt. Mig er genitiv af nominativet ’jeg’, og sætningen analyseres sådan her: Jeg får…”
”Han sagde for, ikke får.”
”Sch, jeg er ved at forklare mig. Jeg får. Hvem giver? Livet! – Eller i denne sammenhæng lever. Hvorfor giver livet? Jeg! Hvad giver livet af grunden jeg? Nekrofili! Hvem får Nekrofili af livet? Og. Hvad gør Og med Nekrofili, som er givet fordi jeg af livet? Det andet Jeg! Altså er jeg i pluralis og singularis samtidig mens det danner en relativ præposition, som resulterer i et superlativ! Det vil sige, at han skal sige mig, og ikke jeg.”
”Er du dum?” svarede Krasse. ”Siden Jes Dorph ikke er personlighedsspaltet ud i det gentagende infinitte, kan hans jeg aldrig være i superlativ, for kun ord, der indeholder både Batman og Spiderman kan stå i den form! Altså må jeg’et være korrekt siden der ikke er andre muligheder end at det er præteritum participium af ’disse afgrøder’ eller ’Logos Romanus’ som indirekte befinder sig i sætningen via ledsætningen, der er indirekte subjekt.”
”Nej, for det andet jeg, altså ikke det skizofrene, men det første, er jo så åbenlyst i prædikativ til pluskvamperfektum, hvilket giver samme resultat: Superlativ, også kendt som Superlatin og Supergræsk.”
”Der er sguda for helvede ikke andre supersprog end dansk, hop ud af et vindue, jeg har ret!”
”OK så, vi ses,” sagde jeg og stormede hen mod vinduet.
Hvad jeg ikke havde tænkt over var, at Krasse boede på tredje sal. Av.


2. december
Sherlock

”Nej, for det andet jeg, altså ikke det skizofrene, men det første, er jo så åbenlyst i prædikativ til pluskvamperfektum, hvilket giver samme resultat: Superlativ, også kendt som Superlatin og Supergræsk.”
”Hvad fanden er svampeperfekt?” Båtson kiggede på mig.
Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg rystede bare på hovedet og tændte for radioen igen.
Båtson hoppede op, da der lød en klirrende og krasjende lyd af et vinde der bliver smadret fra højtaleren. Et skrig lød nede fra gaden og Krasses stemme lød igen fra den ombyggede radio: ”Ididotsvin. Kalde det for mig og ikke jeg.”
Jeg rejste mig op. Rap and var ude på noget. Ellers ville han ikke være hoppet ud fra tredje sal. Jo, det ville han egentlig, den ged. ”Kom, Båtson. Vores skjulte mikrofoner i Krasses lejlighed virkede. Vi ved endelig, hvor Rap and er.”
”Jeg ringer til Emil k. og fortæller ham det,” sagde Båtson.
”Nej, dit fjols, Emil vil ødelægge alt. Han er alt for klodset, det ved du godt!”
Jeg hamrede døren op, faldt ned af trapperne og landede under en dames kjole.
”Din belurer! Din… din stalker!” Jeg tog det sidste som et kompliment og smilte kluntet til hende. Det var der, jeg genkendte hende. Båtson forfærdelig irriterende moster.
”Hej… søde moster…” Båtson smilte endnu mere kluntet, end jeg havde gjort. Til gengæld, lagde jeg mærke til, var mit usikre smil blevet bredt.
”Hyg dig,” råbte jeg grinende og løb ud på gaden.


3. december
Rap and

”Hvad lavede du overhovedet hos Krasse?” spurgte Sylvester Snyd og gik igennem en lygtepæl.
”Hvordan gjorde du…? Nej, glem det…”
”Så hvad lavede du hos hende?”
”Jo, hun havde modtaget et brev, som hun ville vise mig. Jeg nåede så ikke at se det, fordi vi blev så opslugte af Dans Med Jes Og Nekrofili, men hun sagde, at det var fra Qrazze. Hun har vidst kidnappet en eller anden og kræver løsepenge.”
”Nå, er det noget, vi skal gøre noget ved?” Sylvester måtte være den dummeste ged i verden, tænkte jeg.
”Selvfølgelig skal vi ikke gøre noget ved det. Vi forbrydere modarbejdere ikke hinanden, kun når det er sjovt og når vi selv kan få noget ud af det.”
”Nå, hvad gør vi så?”
”Hvad med at stjæle den dér Lamborghini?”
”Det er en aftale.” Sylvester stormede hen mod bilen… Og stødte ind i en lygtepæl, snurrede et par omgange om sig selv og faldt om.
”Smukt, Sylle,” hviskede jeg til mig selv og åbnede bildøren, der ikke var låst. Nøglerne sad stadig i den, og det gjorde Albert And også.
”Hej,” sagde jeg og smilede. ”Smuk bil…” Endnu et smil. Og et hårdt slag i hovedet af ham.
Jeg vågnede først flere timer efter, stadig liggende smidt på Sylvester midt på vejen og med en forfærdelig hovedpine.

4. December
Sherlock

Jeg skiltes med Båtson og hans moster ved gaden, da en fyr med ryggen til vendte sig om – altså havde han ikke ryggen til længere, for han vendte sig jo om. Han begyndte at løbe og ramte mig, så min hat – min elskede hat – faldt af. Jeg bukkede mig ned og kom (med vilje) til at skubbe til hans ben, så han faldt. Da genkendte jeg ham – det var Emil.
Åh nej, tænkte jeg for mig selv.
”Sherlock, hvad har du gang i? Jeg var ved at fange rap and og så kom du og ødelagde det hele.”
Han pegede over på Båtsons moster.
”Det der?” grinede jeg højt. ”Det er ikke…” Jeg tænkte mig om. Han ville helt sikkert blive slået gul og blå af Båtson søde moster med det rolige gemyt. Emil trængte til en lærestreg. Derfor svarede jeg: ”Jo, det er rap and.”
Emil rejste sig op og gik hen mod mosteren, men stoppede lige pludselig. Jeg gik hen til ham.
”Øh, Emil.” Ingen reaktion. ”Hallo?” Stadig ingen reaktion.
Albert And kom kørende forbi i sin Lamborghini, og jeg havde hørt, at han var blevet gavmild, så jeg tænkte, at jeg kunne udnytte situationen.
”Albert!”
Han vendte hovedet for at kigge, og kom derfor til at køre over for rødt. En politimand, Philip And, var tilfældigvis ved siden af, så han gav Albert en bøde.
”Den vil denne elskværdige herre her da gerne betale, ikke, Scones?”
Jeg stak Philip mit politikort og råbte: ”Det er en nødssituation! Din… øh, vores chef har fået et anfald!”
Philip råbte og skreg, stødte ind i en lygtepæl og faldt om.
Skønt. To bevidstløse politibetjente. Jeg spurgte Albert, om han gav et lift. Som tak ville han få min månedsløn fra H.A.P.
Før vi kørte, prøvede jeg at smide Emil op i en skraldespand. Det virkede ikke, så jeg trak både Emil og Philip ind på bagsædet. Selv satte jeg mig på forsædet.
”Kør!” sagde Albert.
”Hvorhen?” svarede jeg, før det gik op for mig, at det var Albert, der sad foran rattet. ”Til Mica!” råbte jeg!
Albert kørte hen til Mica og Emil vågnede op på vej derhen. Han steg ud og troede sikkert, at han bare havde taget bussen.
Mens vi kørte hent til Krasse, så jeg rap and og Sylvester.
”Stop her!” råbte jeg. Albert stoppede og jeg hoppede om til bagsæderne, hvor Philip stadigvæk lå. Rap and gik som forventet hen til bilen, mens Sylvester slog sig selv ned på en lygtepæl. Jeg havde tænkt mig at slå rap and ned, men Albert klarede det hele selv. Damn.
I lang tid lå rap and bare på vejen, men til sidst vågnede han op, tydeligvis omtumlet. Albert var kørt.
”Godmorgen, min kære ven,” sagde jeg til rap and.

5. dec
Rap and

”Tak,” svarede jeg, sprang på benene og spurtede to skridt af sted, hvorefter jeg opdagede, at jeg var bundet til en lygtepæl. ”Hvad vil du?”
”Bare have en lille snak.”
”Om hvad?”
”Medisterpølse!” skreg han.
”Hvad snakker du,” en medisterpølse landede i hovedet på mig, ”om… HVEM KASTEDE DEN?”
”Undskyld!” råbte en person fra femte sal, langt over mig (og endnu længere over Sherlock, den lille ged). ”Jeg tabte den ud af vinduet. Kaster du den lige op til mig igen?”
”Ja, det må du hellere gøre, Sherlock. Bogstaveligt talt,” sagde jeg til den ellers så geniale detektiv, der allerede havde guffet pølsen i sig.
”Smask, ræb, bøvs… Sagde du noget?”
”Han vil gerne have sin pølse tilbage.”
”Glem det!” råbte manden fra femte sal og smækkede vinduet i.
”Var det Sander And?” spurgte Sherlock.
”Ja.”
”Måske er han dårlig til at stave og svær at forstå, men han laver godt nok nogle gode medisterpølser!”
”Ja, det nåede jeg så ikke at finde ud af. Og hvad var det, du ville tale med mig om?” Jeg satte mig godt til rette op af lygtepælen og overværede, at Sylvester ligeså stille vågnede bag hans ryg.

6. dec.
Sherlock

Jeg kunne høre en lyd bag mig. Jeg vendte mig om og fik en medisterpølse i hovedet af Sylvester, og han skulle til at slå mig igen, men stoppede i stedet blev stående i lang tid. Jeg prøvede at tage den fra ham, men han var for høj. Hrmpf.
Sylvester vågnede af sin trance – var det epidemi? – og i én, nej, to, nej, tre bidder var pølsen væk. Tilbage stod jeg og kiggede slukøret på Sylvester, mens rap and bag mig prøvede at rejse sig op. Det kunne jeg høre med min utrolig skarpe høresans. Jeg bevægede mig som lynet, eller måske mere som torden, og prøvede at slå rap and, men han var længere væk end jeg troede. Derfor prøvede jeg at lave et parkour-spark på en lygtepæl, men faldt lige igennem den.
”Hvad fande…”
Rap and holdt sig for ørene med albuerne og tog sin hånd over min mund.
”Sig ikke sådan noget! Sig det ikke! Nu må¨jeg lave min anti-bandeords-dans-med-masser-af-bindestreger-i!” Han hoppede rundt som en indianer, men havde nok glemt, at han stadig holdt min mund fast med sin hånd, så jeg blev revet med rundt. Jeg blev hamret ind i samme lygtepæl, som jeg røg igennem før, og undrede mig over, hvorfor den havde metra… materer… dannet sig igen.
”Wow! Du var hurtig! Hedder du tilfældigvis Neo til efternavn?” spurgte Sylvester.
”Nej, Trinity,” svarede jeg. ”Nå, før du slår mig igen, rapsi… ”
”Vil du ikke nok lade være med at kalde mig det?”
”… vil jeg bare sig, at jeg er genial. Nåja, også at din søde ven Qrazze har bortført julemanden. H.A.P. fik i går et brev om det, som jeg… lånte, før Emil fik fat i det.”
Rap and kiggede på mig og begyndte at græde. ”Så er det derfor, at lygtepælene forsvinder. Julens magi er gået i stykker! Hulk, snøft, vræl!”
Jeg kiggede på Sylvester, som også skævede til mig. ”Han tror på ham, du ved…”
Jeg nikkede, det havde jeg forstået. Jeg kiggede igen på rap and, men han var der ikke, så jeg kiggede egentlig ikke på ham, kun der, hvor han havde stået før. Rap and var nemlig i fuld firspring på vej ned ad gaden.


7. dec.
Rap and

”Lad være med at spanku… Spinka… Spunku… Gå så hurtigt!”
”Eller sagt på en anden måde: Stands eller jeg skyder!”
Jeg kendte kun stemmerne alt for godt. Jeg stoppede og vendte mig om. ”Hej Sidney.”
”Hej… Jeg mener: Ikke hej! Jeg hedder ikke Sidney mere! Og det er din…” Den store mand så ned i jorden og skjulte en tåre. ”DIN SKYLD!”
”Du, Sid…”
”JEG HEDDER IKKE SIDNEY!”
”Øh, Boris, er du sikker på, det er ham?”
”Ja, se selv hvad bossen skrev på sedlen: S… H… L.. Q… Ja, sådan noget, jeg er jo ikke profess… Primu… Praf… Klog, vel?”
“Men er du sikker på, det betyder Rap And?”
“Ja, kan du ikke læse?”
”Næh. Men min folkesko… Folkeskoda… Fo… Den lærer, jeg havde i 1. var nu sød alligevel. Dennis, sagde hun altid, du er det dummeste svin, jeg nogensinde har mødt!” Har sukkede den store mand. ”Det var tider. Man følte sig elsket i den klasse.”
”Ja… Min lærer hed Adolf. Han havde sådan et lille sort overskæg. Han var altid så sød ved Mohamm… Myre… Mad… Moga… En, jeg gik i klasse med. Gav ham ekstra lektioner og alt muligt.”
”Åh, skole.”
”Ja, åh skole.”
De to dumrianer lagde ikke mærke til, at jeg ligeså stille listede væk, mens jeg gik igennem et par lygtepæle, stadig frustreret over at mit store forbillede var blevet kidnappet.

8. dec.
Sherlock

Jeg greb fat i Sylvesters arm og vi løb efter rap and. Sylvester plaprede løs om den gode medisterpølse, han lige havde spist.
Da vi nåede et hjørne, lagde jeg mærke til to store grødhoveder, rap and havde fortalt om: Boris og Dennis eller Sydney og Dennis eller Hitler – nevermind. Der var to store brød lige foran os, og de var midt i en heftig diskussion.
”Jeg siger dig jo, at min far er den mest barske!”
”Min far er endnu barskere!”
”Min mor er bare barskest, for hun kan slå min far i gulvet!”
”Min mor… Vent lige, hvis din mor er den barskeste, hvad kalder man så min mor? For hun er den mest barskeste!”
Jeg skulle til at bryde ind og sige, at det hed ”mest barske”, men blev trukket væk fra dem, før jeg nåede at reagere.
”Se!” Sylvester pegede længere ned ad vejen. Rap and var holdt op med at løbe og stod og prustede. Sylvester og jeg løb ned til ham, og han lavede et hop, men faldt om på jorden.
”Tja, rap and, det er jo hvad der sker, når man spiller lidt for meget Crosfire…” sagde Sylvester nærmest moderligt.
”Ja, ja! Mine fingre er i det mindste i god form.” Han lavede en sprællemand med sine fingre, og det må jeg give ham – jeg havde aldrig kunnet forestille mig, at man kan lave fingersprællemænd.


9. dec.
Rap And

”Okay, jeg overgiver mig,” pustede jeg. ”Hvad vil du?”
”Egentlig vil jeg arrestere dig og sætte dig i fængsel.”
Jeg tænkte på kalkunen, de altid serverede på Andcatraz. Aldrig havde jeg smagt noget bedre, selvom den ofte var tilsat lidt af Boris’ kropsbehåring – altså ikke Sidney, Boris’en fra fængslet, ham den to meter høje nynazist. Jeg prøvede at lade være med at tænke på, hvorfor han altid rendte nøgen rundt i køkkenet. ”Okay så, sæt mig i fængsel. Det er jo kun jul en gang om året… Tror jeg nok.”
”To, er det vidst,” sagde Sylvester.
”En,” sagde Sherlock.
”Nøh, det er december nu, og det er jo jul om lidt. Og så er der også i juli.”
”Det er ikke jul i juli. Det er bare… Juli…”
”Det er sguda juli juli, øh juli jul i, jul… Nej, den her joke går kun på skrift, og det er jo ligesom meningen, jeg skal sige det,” tænkte jeg højt.
”Stop nu bare det der, du ryger alligevel ikke i fængsel,” afbrød Sherlock.
”Voff ikk?”
”Vi skal stoppe Qrazze.”
”Vil du have mig til at redde julemanden?”
Sherlock blinkede indforstået til Sylvester. ”Ja, lad os bare sige, at vi skal redde julemanden.”

10 dec. (og 11. og 12).
Sherlock

Rap and havde faktisk været væk i noget tid, før han begyndte at snakke. Han stod bare stille, som om han ikke var der, og så vupti! begyndte han at snakke. Ok. Redde julemanden fra Qrazze. Dejlig nem opgave. Egentlig var jeg kun interesseret, fordi Qrazze var eftersøgt i 27 ½ forskellige lande, så det ville give en del mere respekt fra politiet, hvis jeg fangede hende. Det gik nemlig rimelig sløjt for mit bureau, så jeg blev nødt til at arvejde for politiet. Der havde jeg arbejdet i noget tid med ham Emil k. som chef. Han brokker sig altid over, at jeg går, når han kommer og at jeg kommer for sent.
Sylvester knipsede foran mig. "Nu gjorde du det også!"
"Hvad gjorde jeg?"
"Du frøs!"
"Nej, nej, jeg har det dejlig varmt..."
"Nej! Du frøs! Stod stille! Ligesom rap and lige før!"
Den tænkte jeg lidt over. Måske var der ikke et stort mysterium omkring det frosne menneske. He he - den var god. Det frosne menneske. Sjov. Ha ha! Nå, hvad, jo, det var bare når folk faldt i staver.
"Nu gjorde du det igen!" Sylvester skreg og dansede rundt om en lygtepæl, som han ikke kunne se, indtil han snublede og faldt igennem den. Jeg kiggede på mit ur. Den var allerede, hvad, d. 12? Hvordan kunne det lade sig gøre? Nå, men så slap jeg da meget nemt for at skrive mere. He he.


13. dec.
Rap and

”Hvad f…!” udbrød Sherlock.
”F? Som i Socialdemokraterne?” spurgte Sylvester.
”Der er forhelvede sguda lisså meget f i socialdemokraterne som der t i ostemousse! Eller måske lidt mindre…” korreksede jeg.
”Nej, bare hvad f, ikke noget med socialdemokraterne, bare f, vi må ligesom ikke bande, og socialdemokraterne eksisterer ikke i Andby,” slog Sherlock fast.
”Og hvad f’ede du så over?” spurgte Sylvester mens han hoppede ind i en lygtepæl, der straks forsvandt – det var egentligt utroligt, at der kunne være nogen lygtepæle tilbage, så mange, vi har fortalt, at som der er forsvundet. Bare en strøtanke. ”Nu gør du det igen, rapsi,” sagde Sylvester, ”og fortæl os så det om socialdemokraterne, der ikke eksisterer, Sherlock.”
”Ikke… Nej glem det, jeg undrer mig bare over, at det pludselig er den 12.”
”13.” rettede jeg ham.
”Tol…. HVAD? Det var den 12. lige før!”
”Ja, og nu er det den 13. Lev med det. Tiden er underlig for tiden.”
”Fortiden?” spurgte Sylvester.
”Nej, for tiden.”
”Det var da det, jeg sagde.”
”Nej, du sagde fortiden, jeg sagde for tiden.”
”For helvede, rap and, stop!”
”Nej, ikke helvede, tiden Sherlock. For tiden. Ikke fortiden. Ikke for helvede. For tiden.”
”JEG HAR FATTET DET!”
”Nej du har ikke, du er ligesom ikke detektiv, ve… Nå nej…”
”Hvor bærer den her historie hen?” afbrød Sylevester.
”Ingen anelse. Skal vi se at få reddet julemanden?”
”Ja,” sagde Sherlock og bankede sig på næsen, ”vi må hellere rede ’julemanden’.”

14. dec.
Sherlock

Nu var det så sådan, at det er svært at rede en julemand uden at have reddet ham først.
Sylvester opdagede straks min fejl. "Hvordan kan man rede julemanden uden at have reddet ham først?"
Jeg kiggede besynderligt på ham. "Hvordan fanden kunne du se... øh, høre min fejl? Jeg mener, rede og redde lyder som det samme!"
"Jeg kan bare det der sjet."
"Det hedder shit, dit fjols, og du kan det ikke," sagde rap and og Sylvester så fornærmet ud. Vi sad om bord i en hestevogn, som Gustavo lejede ud til ualmindelige urimelige priser.
"Hvorfor stjal vi ikke bare en bil?" spurgte Sylvester, dum som er er.
"Fordi jeg altid... øh, næsten altid, er med loven og sådan set er jeg den udøvende magt her i Andby, hvor suicidaldemokratiet ikke findes."
"Hvorfor sige du det?" sagde rap and.
"Jo, fordi socialdemokratiet er et eksisterende parti, og Andby eksisterer ikke, så i stedet for at kalde et eksisterende parti for dets rigtige navn et ikke-eksisterende sted, så kalder jeg det eksisterende parti for et ikke-eksisterende navn, selvom partiet slet ikke eksisterer her, heller ikke i ikke-eksisterende format."
"Det var en lang forklaring på et navn, du bare har stjålet fra ATS."
"Ja, jeg burde blive politiker," svarede jeg smilende. "Nå, jeg må stoppe med at tale, skal se The Julekalender."


15. dec.
Rap And

”Til Qrazzes hemmelige skjulested, hurtigt!” sagde Sherlock til kusken.
”Den vej kender jeg ikke,” svarede han.
”Damn, ikke så velgennemtænkt…”
”Så kør til bageren i stedet,” brød Sylvester ind.
”Nej, lad være, kør over til Gustavo, han ved det måske,” sagde Sherlock.
”Bageren.”
”Gustavo.”
”Bageren.”
”Kan I bestemme jer?” spurgte kusken.
”Det bliver Gustavo, for det er mig, der betaler,” sagde Sherlock.
”Jeg er medlem af enhedsl… Nå nej, de eksisterer ikke i Andby, nåmen så er jeg medlem af The Danish Way To Peace, og er derfor kommunist – så jeg bukke ikke under for kapitalistsvinenes afpresselse! Jeg kører til bageren, om det så skal være det sidste, jeg gør!” sagde kusken.
”Fedt at du er med i TDWTP,” sagde jeg. ”Det vidste jeg ikke en gang.”
”Du har heller ikke styr på noget.”
”Sch, Sherlock.”
”Hyp hyp,” sagde kusken og satte hestevognen i gear.
”Fedt at ham manden er på min side,” sagde Sylvester. ”Jeg tror også jeg vil være campist.”
”Kommunist,” rettede jeg.
”Kildevandsdrikker.”
”Kommunist.”
”Calvinist.”
”Kommunist.”
”Klogeåge.”
”Kommu… Hvad kalder du mig?!?”
”Det var et kompliment,” sagde Sherlock og blinkede til Sylvester. ”Men kan vi ikke køre over til Gustavo efter bageren?”
”Okay så,” sagde kusken. ”Selvom jeg ikke bukker under for kapitalistsvinenes afpresselse, så skal jeg jo alligevel have løn…”

16. dizz.
Sherlock

Vi nåede til Gustavos hus langt om længe, efter Sylvester havde proppet sig med scones.
"De er meget kendte inde for forbryderverdenen," havde han sagt. Jeg kiggede bare på ham og tænkte, om han mon havde hørt forkert og tænkte på mig i stedet. Da han så sagde, at mange forbrydere kan lide at spise det, slog jeg det ud af hovedet. Ingen af forbryderne i Andby var kendte for at være kannibaler. Qrazze havde godt nok bidt en politibetjent i... ja, det er ikke så vigtigt, kun at hun slap væk fra det mens politimanden måtte indlægges i et par dage.
Rap and bankede på Gustavos dør. "Knock knock!" råbte han. En ansat - den eneste ansatte - åbnede døren.
"Hvem dér?"
"Me - I killer you!" Rap and grinede højlydt og slog mig i ryggen. "Killer - har, har, har. Killer! Har!" Så lavede han en underlig drejning af ansigtet, som ligner sådan en her: ";D" Jeg tror snart ikke, at jeg kender ham længere. Det første butleren - og kokken og stuepigen og hvad han ellers er - gjorde, var at give rap and en lussing og sige: "Din mor er så fed, at når hun kigger ned på jorden, ligner den en globus."
"Hey!" råbte rap and.
"Du skal ikke nisse min ven," sagde Sylvester.
"Det hedder dizze," svarede altmuligmanden, "og Gustavo er ikke hjemme. Han prøvede at klæde sig ud som julemanden, fordi ham i indkøbscentret var for dyr, og så blev han kidnappet. Der ligger en seddel med det her."
Jeg var lamslået. "Hvorfor fanden har du ikke meldt det, din (slettet af admin - sherlock, du er moderator, skriv ordentligt!), hva'?"
"Det koster penge at ringe, og jeg ved, at hvis jeg ringer til nogen, bliver det trukket fra i min løn."
Jeg bad om at få sedlen. Jeg kunne straks genkende håndskriften. Gustavo var blevet kidnappet af Qrazze.

17. dec.
Rap And

”Hvad står der?” spurgte jeg.
”Jeg… H… Ha… Har kitnagget ju… Ju… Julanden. Giv mi… Mig titoldere i br…” stavede Sylvester sig igennem brevet, som Sherlock snuppede ud af hænderne på ham. ”Hey, jeg var lige ved at læse!”
”Ja, så kalder vi det det,” sagde Sherlock og læste højt: ”Jeg har kidnappet julemanden. Giv mig titusinde i brugte sedler. Smid dem under broen over Smadderklirrefloden kl. 16 den dag I nu får lyst eller I får ingen juL! MUHAHAHAHAHAHAHAHA! Kærlig hilsen Qrazze.” Sherlock kikkede op og tilføjede: ”Det er fuldt af stavefejl.”
”Nej, det er da stavet korrekt,” sagde jeg.
”Ikke det, jeg sagde, det, der står på papiret.”
”Jamen det er altså svært at kende forskel… Jeg ved jo ikke hvad der står på papiret, kun hvad du sagde. Hvorfor sagde du det ikke med stavefejlene?”
”Så ville jaj jo lyde dum, ikke?”
”Ha! Du kan ikke stave, du sagde jaj!”
”Hvad? Det var bare en typo…”
”Hop dog ud af et vindue.”
”Gør det selv.”
”Okay.” Jeg gik ind i Gustavos hus, skyndte mig op af trapperne til første sal og fandt et passende vindue, hvorfra jeg hoppede ud, landede i en lygtepæl, der forsvandt, så jeg ramte jorden. ”Av.”
”Du er mærkelig,” sagde Sylvester.
”Tak,” svarede jeg. ”Vil det der, du læste højt, sige, at Qrazze både har Gustavo og Julemanden?”
”Ja, lad os bare sige det,” svarede Sherlock og blinkede til Sylvester.

18. dec
Sherlock

"Ok, så Qrazze har kidnappet Gustavo, som hun troede var julemanden..."
"Hun har kidnappet både Gustavo og julemanden!"
"... og I skal lige se, hvad jeg optog fra tv-avisen." Jeg trak et VHS-bånd op af en taske og satte den i mit fjernsyn. Ja ja, jeg er lidt gammeldags og konservativ, når det gælder VHS - jeg kan meget bedre lide dem end DVD.
Værten i tv-avisen begyndte at snakke, og før rap and fik sagt sin sætning færdig om sin tro på julemanden, tyssede Sylvester på ham.
"I går aftes samledes mange forskere fra hele Andby for at snakke om det mystiske fænomen, der har ramt Andby. Lygtepæle er begyndt at forsvinde for at dukke op igen lige efter." Et billede kom frem på skærmen og jeg vente mig om mod rap and og Sylvester for bare at se, at de var faldet i søvn. "Hvad har i gang i?" råbte jeg efter at have prikket Sylvester i øret med en tegnestift.
"Beklager," sagde han og tog sig til øret - enten på grund af tegnestiften eller min råben - "men jeg plejer altid at sove ved tv-avisen. Den kommer så sent om aftenen."
"Ja, klokken otte er meget sent," bakkede rap and ham op. "Jeg plejer at gå i seng klokken syv, men her i juletiden går jeg nogle gange i seng klokken, og hold nu fast, halv NI! Det er fordi der kommer både Pissebanden og Ludvig og Julefanden."
Jeg kiggede på ham og sukkede. Hvordan skulle vi nogensinde finde Qrazze og befri Gustavo før den firetyvende?


19. dec.
Rap And

Jeg tror nok, jeg var faldet i søvn allerede før vi tog hjem til Sherlock for at se nyhederne, for jeg fik ikke fat i, hvordan vi kom hjem til ham. Måske glemte han bare at skrive det. Den ged.
Nåmen nu var vi i hvert fald hjemme hos ham og det var aften. Sylvester gabede kæderne af led, bogstaveligt talt, og satte dem på plads igen med et velrettet boksestød, der desværre fik ham til at falde bagud i en blød bue, til han ramte en af de mange bogreoler, der omgav os. Reolen væltede og afslørede et hul i væggen, hvor Sherlock havde gemt store mængder morfin.
”Jeg vidste slet ikke, du var misbruger, Sherlock,” sagde jeg.
”Njå, det er bare lidt morfin.”
”Og hash,” tilføjede Sylvester.
”Ja, og lidt ecstasy, kokain og heroin,” afsluttede Sherlock. ”Bare til lange aftner.”
”Som nu? ” spurgte jeg og fortsatte: ”Er der eventuelt hashkager i blandt?”
”Ja, men du får ikke nogen. Sidste gang spiste du hele mit lager.”
”Jeg var sulten…”
”Og havde abstinenser,” sagde Sylvester.
”Shh.
Døren gik op, og Båtson kom ind. Hans tøj var halvvejs revet i stykke og han havde ikke længere noget hår på hovedet. Til gengæld var han sort.
”Den skøre kælling tog mig med ud på lossepladsen, hvor hun først smed mig i en maskine, beregnet til at knuse glas, og derefter glemte mig i forbrændingsanlægget.”
”Du har bare godt af lidt bedre reaktioner,” sagde mosteren, der kom gående bag ham, og slog ham ned med et baseballbat. ”Se selv. Hvis du ikke kan nå at dukke dig, er det din egen skyld.”
”Det her bliver en lang aften,” sagde Sherlock.
”Så skal vi tage stoffer, det sagde du selv,” sagde jeg. ”Har du lidt LSD, så?”
”Det her er en historie til børn, rap and, vi skal ikke tage stoffer, det kan vi gøre når ham psykopaten bliver træt af at skrive alle vores handlinger ned.”
”Såsom når du om lidt har sagt ”ja” og afsnittet slutter?”
”Ja.”

20. dec.
Sherlock (I må være ved at kende rytmen nu...)

Rap and havde danset rundt med Båtsons moster og faldt til sidst omkuld. Mosteren, hvis navn jeg aldrig har hørt, slog sig selv ned på et håndklæde.
Båtson og Sylvester sov hele aftenen væk, og jeg sad hele tiden og kastede en amerikansk fodbold i hovedet af dem. Til sidst faldt jeg i søvn.
Jeg vågnede op i seng i et fremmed hus. Jeg tog mig til hovedet og alt kørte rundt. Med ét stod den mest afskylige, grimme kvinde eller mand foran mig. Jeg hoppede op, men faldt, for mit hoved dunkede. Hvad fanden var der sket?
Qrazze svarede på mit spørgsmål: "Du ved godt, at coke er hårdt stof." Jeg kiggede på hende. Måske var jeg ikke ligefrem mønsterborger med de stoffer, jeg tog, men kokain har jeg aldrig taget.
Qrazze trak en flaske frem. Coca-Cola. Den havde ikke den sædvanlige mørke farve, faktisk var den helt grøn og slimet.
"Du bællede sådanne to i aftes." Hun smilede og der var ikke en eneste tand, der stadig var intakt.
Jeg tænkte. Hvad havde hun dog kommet i colaflaskerne? Det stod klart for mig, da jeg kiggede over på hendes skrivebord. En hel bunke af forskellige piller lå der. Jeg troede, at man ville dø af sådan noget, og det kan også passe, at jeg var død, for den, der stod foran mig, lignede noget fra helvede. Nu tror jeg så bare ikke på helvede...
"Vil du ikke se dine venner?" spurgte hun, han eller den, og tog mig om nakken. Jeg var for slap til at gøre modstand, så jeg gik modvilligt med. Rap and sad derinde med et rødt bind for munden. Han mindede mig om dengang, han havde stjålet statuetten fra Albert. Sylvester lå ved siden af og snorkede. Det samme gjorde Båtson. Qrazze grinede: "Hår! Hår! Hår!" Hun trak en kniv op af lommen og rettede den mod mig. Jeg ville have skreget, men mine øjenlåg begyndte at klappe i. Jeg faldt om af træthed. Qrazze forsvandt fra mit syn, og det sortnedes for mine øjne.


21. dec.
Rap and

”Hår! Hår! Hår!” grinede Qrazze.
”Det er en kniv,” sagde jeg. ”Ikke en saks. Tag dig sammen.”
”Det var lydord, din ged,” sagde hun og rettede kniven mod mig. ”Og det er en dolk, ikke en kniv.”
”Sherlock skrev, det var en kniv.”
”Bare glem det, vi er her ikke for at diskutere knive.”
”Nej, heldigvis, for det ville sgu være mærkeligt, hvis en enkelt kniv var i relativ til pluskvamperfektum.”
”Hvad fanden taler du om?”
”Glem det. Din tvillingesøster ved alt om det. Tror hun. Ha-ha.”
”Nå.” Qrazze legede lidt med kniven. ”Hvordan kan det for resten være, at du taler? Jeg kneblede dig da med et rødt bånd.”
”Jamen det glemte jeg. Det er det fede ved at skrive sit eget liv.”
”Hmm… Øv.”
Samtalen begyndte at kede mig. ”Hvad har du gjort af Julemanden?”
”Ham har jeg kidnappet.”
”Ja, det ved jeg sguda godt, det er ligesom derfor, vi er her.”
”Nej, I er her fordi jeg kidnappede jer.” Qrazze havde en pointe. ”Det var for resten en god fest.”
Jeg tog mig til hovedet, selvom mine hænder var bundet på ryggen. Spørg mig ikke hvordan. ”Jeg ka’ ikke huske noget.”
”Du spiste også femten kager.”
”Hashkager?”
”Nej, bare kager. Du var sulten.”
”Det er jeg ikke længere.”
”Det kan jeg gætte.” Qrazze tog en grovfil frem og begyndte at file sine to tilbageværende tænder. De var begge sorte og emaljebelagte.
”Hvordan er du egentlig blevet så fed? Spiste du også mange kager?” spurgte jeg.
”Nøh, det er bare et look, jeg har tillagt mig for at virke skræmmende og skjule min sande identitet. Det er faktisk et kostume.”
”Nå. Er du så julemanden?”
”Nej, ham har jeg i kælderen. Han er fisme mærkelig. Han taler kun i lydord.”
”Ligesom Gustavo.”
”Hvem?”
”Den anden, du kidnappede…”
”Ay?”
”Glem det.”
”Okay.”
Jeg lagde mærke til, at Sylvester begyndte at vågne bag hende. Sherlock, derimod, sov som en sten.

22. dec.
Sherlock

Dette kapitel ville egentlig blive meget kedeligt, fordi jeg sov lige indtil rap and skrev næste kapitel - jeg er nemlig løbet tør for idéer - så derfor vil jeg fortælle lidt om dengang, Mica, Rap and og A. F. Kristensen smadrede hele H.A.P.
Nej, det har hun skrevet om. Æv. Så må jeg hellere springe lidt frem i tiden.
Jeg vågnede ved at Sylvester råbte og skreg, at hans øre var ved at blive revet af led. Så vidt, jeg kunne se, holdt Qrazze nu kun fat i hans hår. Uhyggeligt. '
Rap and græd.
"Hvorfor græder du?"
"Hvorfor," snøftede rap and, "overraskede du ikke Qrazzw med et bagholdangreb?"
'"Jeg er ikke med i en film, vel? Dette er en historie og jeg er elednidgi til action."
"Du er hvad?"
"Elendig til action."
"Det var ikke det, du sagde før."
"Jo, jeg gjorde. Men måske skrev jeg det ned forkert!"
"Nå!"
"Hvorfor græder du?" spurgte jeg igen.
"Qrazze sagde, at hun vil gøre noget ondt ved julemanden..."
"Altså Gustavo?"
"... fordi vi ikke betalte pengene." Rap and hulkede. "Og jeg ved ikke, hvad du mener med Gustavo. Hun har jo bare kidnappet ham oveni. Det er julemanden, hun vil gøre noget ondt ved."
Noget hårdt ramte mig i ryggen, og da jeg kiggede tilbage, så jeg, at det var Sylvester.
"Hej," sagde han og rejste sig. "Mens I to har snakket, har jeg fanget Qrazze, ene og alene." Jeg så hen mod Qrazze hvor hun var bundet.
"Hun kunne så stadig sparke mig herhen," påpegede Sylvester, selvom Qrazzes ben var bundet sammen.
"Nå!" råbte rap and i hovedet af hende, "du troede nok, at du kunne kidnappe julemanden, hva'? Næ nej, den gik ikke, for vi tre er for seje til dig!"
"Det var nu kun mig..."
"Hold kæft og lad mig holde en tale.
Jeg har en drøm om, at en dag vil vi spærre øjnene op og se julemanden komme flyve i sin kane.
Jeg har en drøm om, at julemanden igen kan komme til Grønland og lave gaver til hele verdens børn - og unge.
Jeg har en drøm om, at få uretfærdigheden mod julemanden væk og lade julens magi flyve igennem os alle.
Jeg har en drøm om, at vi alle, den firetyvende vil føle julens magi - ikke fra en gud, ikke fra gaver, men fra hinanden! At vi alle giver den kærlighed, vores næste behøver! Og så har jeg altid drømt om at flyve i julemandens kane."
Jeg kiggede på Sylvester og vi grinede begge, ikke af rap and, men med rap and. Jeg begyndte at klappe og Sylvester og Qrazze, selvom hun var bundet på hænderne, klappede med. Noegt lyste omkring rap and.
"Hvor er han?" spurgte han Qrazze. Og med disse ord må du vente i spænding på det næstsidste afsnit af vores julekalender.


23. dec.
Rap And

Qrazze fældede en tåre. Altså sådan en fældning, som man får det røde kort for i fodbold. Dansk er et åndssvagt sprog.
Nåmen hun tørrede tåren væk, selvom hendes hænder var bagbunde og sagde: ”Du har overbevist mig. Julen er ikke penge værd, den er kun værd kærlighed, for julen er sammenhold og socialistisk revolution. Okay, måske ikke så meget revolution. Men fuck det. Det passede ligesom sammen med de andre ord.”
”Ja, og hvor er julemanden så?” spurgte jeg.
”HER!” råbte Sherlock.
”Har du fundet ham?”
”Nej, det er ikke det, mit ur virker igen, se!” Han viste mig uret, der var gået i stå.
”Det er gået i stå.”
”Det ved jeg godt, din ged, men se på datoen! Der står d. 23 – og det ændrer sig ikke, og det er virkelig den 23. i dag!”
”Nej det er ej. Det er den anden, for det var den første, da jeg var hjemme hos Krasse.”
”Jamen, det er den 23, prøv selv at se rådhusuret.”
Jeg kikkede ud af vinduet. ”Sherlock, din ged, man kan ikke se rådhusuret herfra, vi er et eller andet sted på landet. Sikkert på Lars Tyndskids mark.”
”Nej, den ligger længere inde mod Andby. Følger du ikke med i emil k.’s og micas julekalender?”
”Hvordan skulle jeg have tid til det når der lige er gået treogtyve døgn på en dag? Jeg har ikke engang købt julegaver! Det havde jeg så heller ikke tænkt mig at gøre…” Jeg turde ikke sige højt, at jeg ville give Boris fra fængslet en romantisk rejse til Sydpolen.
”Gider I lige holde kæft for en gangs skyld,” sagde Qrazze.
”Skal vi ikke kneble hende?” spurgte Sherlock.*
”Nej, dit perverse svin.”
”Jeg sagde kneble, ikke… det andet… Altså som i binde en snor rundt om hende mund, så hun ikke kan tale.”
”God ide.”
”I Geder!” udbrød Sylvester.
”Ja?”
”Det var et udbrud, ikke en måde at få dig i tale, din ged,” sagde Sherlock.
”Men nu I alligevel har jeres opmærksomhed rettet mod mig,” sagde Sylvester, ”så må jeg hellere redde dagen.”
”Det er sgu for sent.”
”Hold kæft og lyt. I kan ikke kneble Qrazze…”
”… Det ville fandme også være ulækkert…”
”Kæft, I kan ikke gøre hende tavs så, for hun skal jo fortælle os hvor Gustavo er.”
”Og Julemanden.”
”Nemlig.”
”Hvor er han så?” Sherlock rettede sig mod Qrazze.
”I kælderen.”

Kælderdøren bandt. ”Nogen burde smøre den med skovsnegle,” sagde jeg.
”Ulækkert,” sagde Sherlock.
”Det gjorde man altså i gamle dage.”
”Ja, men nu bruger man olie.”
”Sådan noget ekstra jomfru noget skal altså ikke på døre. Du smatter jo heller ikke Qrazze ud på døren, når den knirker.”
”Hvad?”
”Det var så dagens dårligste joke, skal vi se at få befriet julemanden?”
”Okay.” Sherlock tændte den stavlygte, han altid havde på sig. Han plejede vist nok at bruge den som madpakke. ”Gustavo, er du der?”
”Julemand, mener du.”
”Sch, jeg kan høre noget.”
Sherlock havde ret. En stemme sagde noget i retning af: ”Fyttelihytgonggong, spadask!” Sherlock gik længere ind i rummet og fandt julemanden, der var klædt ud som Gustavo.
”Omvendt, din ged,” sagde Sherlock.
”Det var altså noget jeg skrev, ikke noget, jeg sagde, så du bør altså ikke kunne høre det.”
”Okay, så, glem det.”
Et lys fyldte rummet, og første troede jeg, det var en engel. Så viste det sig, at det i stedet var en lygtepæl, der pludselig havde materialiseret sig. Og en dyb stemme sagde: ”Me like. Synes godt om på fjæsbog. Juleånden er tilbage. Befri nu ham den grimme og gå hjem og fejr jul.”
Jeg blev helt varm om hjertet. Indtil noget hårdt ramte mig i baghovedet. ”Haha, nerds, hertil og ikke længere!” hørte jeg Qrazze sige før alt blev lyserødt (en mental fejl).

24. december
Sherlock

Rap and troede ganske vist det var en mental fejl, men det var det ikke. Det var Gustavo.
Det hele startede lige, da jeg havde fundet Gustavo. Han råbte og skreg en masse lydord og jg blev ærligt talt lidt nervøs. Havde Qrazze gjort noget ved ham?
"Har Qrazze gjort noget ved ham?" Sylvester kiggede så alvorligt, han kunne, på mig. Det vil sige, at han smilede over hele hovedet. Måske fordi det nu ville være nemt at bryde ind ved den gamle ged. Gustavo, det var klædt i rødt tøj fra top til tå, kiggede på os og råbte: "Blink, blink... Bzzzzz." Ikke som snorkelyden, men som en bi. "Klonk! Kling, bling! Hjem, hjem! Huhu!"
Bag ved ham begyndte et kraftigt lys at skinne. Det strålede ud i hele kælderen og overalt blev vægge lyst op af bitte små lysende glimt, og midt i hele lyshavet dukkede en lygtepæl op og sagde noget om fjæsbog og om julens ånd. My ass.
"Du skal ikke grine af julens ånd!" råbte Sylvester til mig. "Jeg har set den før! Mit største ønske har nemlig altid været at se en lygtepæl."
Gustavo nikkede over mod lygtepælen og jeg lagde mærke til, at de ord, han havde sagt før passede med dette syn foran vores øjne.
Et smil bredte sig på Gustavo's læber. Jeg havde forstået det.
"Før jeg stoppede med at tro på julemanden, var dette mit største ønske. Måske vil julemanden vise, at han findes! Oh, højtærede julemand, jeg tror på dig!" Sylvester gik ned i knæ og bøjede sig.
Jeg kiggede væk fra det skinnende lys og så Qrazze, der havde fundet en kølle frem. Rap and blev ramt i baghovedet og hun slog også Gustavo så hårdt, at han faldt ned foran rap and. Han røde julemandsdragt lyste lyserødt i skæret af lygtepælen.
Qrazze trak sin kniv. Den skinnede i lyset fra lygtepælen.
"Lyt til dit hjerte, Qrazze! Lyt til det!" Sylvester var kommet op at stå. Han stod lige foran lysets kilde og jeg kunne kun skimte hans silhouet. Qrazze tog sig til øjnene, da Sylvester gik frem mod hende. Han stoppede halvvejs, råbte op om julens glæder og at man skulle være god, og faldt så om. Qrazze kiggede på mig. "En tilbage." Hun smilede lumskt. Hendes øjne glimtede af had. "Og du er den, jeg selv vil tage hævn over." Kniven, som var en dolk, jog gennem luften, da hun stak og den ramte mig i skulderen. Ikke en alvorlig skade, men nok til at jeg brølede af smerte. Hun lynede sin trøje op og trak en sylespids kniv med langt blad frem. Jeg kiggede på hende. Hvis dette var tiden, jeg skulle væk fra jorden, ville jeg ikke dø som en fej hund. Men det var svært. Ualmindeligt svært. Hadet, der var i hendes øjne, var så gennemtrængende, at jeg blev nødt til at kigge væk.
"Skidt med din stolthed, Sherlock. Du skal dø alligevel. Du kan sikkert ikke huske mig. Men jeg kan huske dig og det kan resten af min bande også." Hun lynede af vrede. Jeg skreg og drejede hovedet mod rap and, der var kommet til sig selv og trak en barbiedukke frem. "Stop!" Han truede Qrazze med barbiedukken. Hun grinede hånligt, men han kastede den mod hende, og før hun nåede at reagere fik hun den i øjnene.
"Som om det er nok til at stoppe mig!" råbte hun. Men det var ikke hvad han ønskede. Kun tid.
Rap and rørte lygtepælen. "Julemand. Du ved, hvad jeg ønsker mig."
Jeg kiggede, utrolig dumt, på lygtepælen. Dens glas omkring lygten smadredes og lys strømmede fra den. Hele rummet blev slugt af lys, og i et øjeblik syntes jeg at have en set en person i rødt gå forbi. Så blev alt sort.

Jeg vågnede ved lyden af politisirener og missede med øjnene. Rap and sad overfor mig. Det samme gjorde Sylvester, Båtson og Gustavo. Inde ved siden af hørte jeg Emil sige, at han ikke troede på Qrazzes forklaring og at han elskede makrel i tomat, så længe det var økologisk. Qrazze bandede og udstødte ord, jeg aldrig har hørt før. HUn kiggede gennem ruden, da en politibetjent hentede hende og sagde, at hun skulle til et forhør om et par dage.
"Dette er ikke slut, Sherlock," snerrede hun. Så lukkedes døren.
Emil kom ind. Mica og A. F. Kristensen gik ved siden af, og Emil McDuck og Philip von And kom slæbende med et juletræ. Albert and kom gående med flæskesteg. Jeg hjalp rap and med at trække et bord frem sammen med Sylvester og Gustavo, og vi blinkede alle fire til hinanden. Hvad, der var foregået dernede, var der ingen naturlig forklaring til, så vi aftalte med blikke, at vi skulle lade det ligge.
"Det var forresten mig, der ønskede mig den barbiedukke. Den anden var gået i stykker." Sylvester så glad ud. Det var jeg også. Jul.

Jeg er genial!

BTW, tjek lige min og rap ands julekalender ud her!
13jha
14. februar 2012 21:22:26 Anmeld


Tilmeldt: 23-12-2011
Indlæg: 72


Tilbage til toppen
Kommentér!

Jeg er genial!

BTW, tjek lige min og rap ands julekalender ud her!
I'm_Am_A_Real_Beileber
27. marts 2012 14:17:26 Anmeld


Tilmeldt: 09-08-2011
Indlæg: 175


Tilbage til toppen
......


#Justin Bieber - Follow your dreams, and keep goin’..
13jha
27. marts 2012 16:32:05 Anmeld


Tilmeldt: 23-12-2011
Indlæg: 72


Tilbage til toppen
Jep, det er lige sådan du skal have det! Død af grin.

Jeg er genial!

BTW, tjek lige min og rap ands julekalender ud her!
Quick Reply Gem
Du skal være medlem og logget ind for at svare.



Hop til Forum
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
Du kan ikke stemme i dette forum.

RSS

Annonce
Luk