Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Nanna Rask Novellen er skrevet af Nanna Rask

Den bedste dag i mit liv

Jeg er måske lidt forelsket i Jonathan - jeg siger det stille og kigger ned i Jorden....

Jeg kigger til højre og så til venstre, endda også op ad. Hvor er du henne? Du skulle have været her for 20 minutter siden, men som sædvanlig kommer du for sent. Hvordan kan jeg overhovedet holde ud at være venner med dig? Nå jo du er god nok når du ikke kommer for sent, som du altid gør! Men efter et par år kan man bare sige at det er typisk Amalie, kommer altid for sent lige meget hvad hun skal. Vi skulle en dag i biografen men hun kom selvfølgelig for sent så vi kunne ikke nå det. Men så brugte vi bare de penge vi havde fået til at shoppe. Det var vildt fedt bare at shoppe løs. Men jeg ville også godt se filmen så den lejede vi lige så snart man kunne. Den var faktisk ikke så god som vi troede. Så det var på en måde godt hun kom for sent! Nu kommer en stor tyk mand vraltende forbi mig, han kiggede vildt underligt som om jeg var et rumvæsen eller sådan noget, Vildt uhyggeligt blik han sendte mig altså! Nu sætter han sig på den lille stol ved busstoppestedet det er utroligt den kan holde til den vægt. Den ser ud som om den er ved at brase sammen men den holder sig, stærkt. Nu kommer der en bil, den er to personers, knald rød men sort rundt om vinduerne. Det er Amalies og hendes far bil. hendes forældre er skilt og hendes mor ville ikke have nogen børn, så hun flyttede til Italien, hvor Amalie kommer en uge hvert anden år. Amalie ville gerne komme mere, men det vil hendes mor ikke have, jeg ved ikke hvorfor. Nu åbner døren i højre side og en gummisko rører ved asfalten, helt ny tror jeg. Amalie kan godt lide afslappet tøj men elsker også kjoler, stilleter o.s.v. Men går ikke så meget med det. Hun har nogle gange en kjole på til fest men ellers har hun ikke sådan noget. Amalie rejser sig og går hen imod mig, hun vinker til sin far og han smiler og vinker igen, så smiler han også til mig og vinker, og jeg gør det samme. -undskyld jeg kommer for sent.- siger Amalie og smiler. -det er bare typisk dig!- siger jeg og griner -du kommer altid for sent - Amalie begynder også at grine og vi går imens vi griner op ad vejen hen til klubben. Man kan bare lave alt muligt i klubben, man kan danse, spille, synge, og meget mere, man skal bare lige betale 20 kroner for at komme ind, og så må man lave hvad man vil! Vi griner ikke mere men går og snakker. Amalie siger at hun vil fortælle Jonas at hun er forelsket i ham. Jeg nikker bare og kigger hen på den sø vi nu går forbi. - er der noget galt? - Amalie kigger på mig med bekymrede øjne skal jeg sige det? Nej. -Clara? - nu er Amalie lidt venligere i stemmen og virker mere alvorlig. Jeg siger det! Åh nej jeg kan mærke mine kinder blive røde. - Jeg er måske lidt forelsket i Jonathan - jeg siger det stille og kigger ned i Jorden. Amalie stopper op og stirrer på mig, jeg går bare videre, mit hjerte banker. Amalie løber hen til mig igen og spørger så - Jonas Tvilling? - Jeg siger ikke noget men begynder at smile og nikke. Vi kan se Fie bag os, vi har sat i løb så vi kan nå at komme derhen inden Fie. Hun er på cykel og er lige bag ved os vi har sagt at hvis hun kommer først giver vi en is, og omvendt. Vi løber så stærkt vi kan, og så der er døren! Jeg skynder mig op ad trappen og rører ved døren - Yes! - Råber jeg, ja nærmest skriger. Der kommer de andre, de er faktisk ret langt bagud. De puster og stønner, Nu hvor jeg tænker over det gør jeg det også. Jeg håber ikke mit hår er faldet ned nu hvor jeg sådan har løbet. Jeg mærker på mit hår, Jeps det er nede men ikke helt jeg tager elastikken ud af håret og tager en spænde op ad lommen, sætter den i håret og ser til den anden side. Der står Amalie og Fie - skal vi? - spørger jeg med en fin mands stemme og kigger på dem, de nikker og jeg åbner døren. Den knirker meget, og da vi kommer ind står der nogle voksne og tager imod os, de spørger om bare vil ind i dag eller have et kort. Jeg viser dem mit kort, Amalie lægger en 20`er i hånden på den ene og det samme gør Fie. Vi køber en cola og går op og danser lidt. Jeg danser med Jonathan og Amalie med Jonas, Fie danser med nogle forskellige, hun skifter hele tiden. Men Amalie er gået sammen med Jonas, mon hun siger det lige nu? Jeg ved det ikke men hvis hun gør fortæller hun stensikkert hvad han sagde Jeg vil ikke sige det til Jonathan men lade ham regne det ud selv, det er vel ikke for meget at forlange af ham er det? Nu trækker Jonathan mig blidt i armen vi går ud, - hvad er der? - spørger jeg, Jonathan kigger mig dybt i øjnene og spørger - skal vi være kærester? - Jeg ser på ham. han har en flot brun hud, lyst hår og blå øjne. - Ja - siger jeg, og flyver nærmest på en lyserød sky der flyver hvide duer omkring mig og Jonathan står der lige ved siden af mig. - skal vi se om vi kan finde Amalie og Jonas? - spørger Jonathan og afbryder min dagdrøm - Ja - siger jeg og følger så efter Jonathan som næsten var gået. Jeg holder Jonathan i hånden imens vi Leder efter dem. Der er de, de sidder og snakker i en sofa Amalie læner sig op ad Jonas, hvor må hun være glad lige nu! vi begynder at gå hen imod dem. Amalie får øje på os og sætter sig op og siger noget til Jonas, han nikker og smiler Amalie smiler også og vinker. Vi begynder at gå lidt hurtigere, og så sætter vi os ved siden af. Vi finder et spil ludo og begynder at spille vi spiller indtil at klubben lukker. Jeg er på vej hjem. Amalies far ville komme og hente os der hvor han satte Amalie af. - Amalie! - det er Jonas stemme - Clara! - det er Jonathans vi vender os om samtidig og der er de helt fantastiske tvillinger Jonathan giver mig et kys på kinden og Jonas giver Amalie et. De siger farvel og vi vender os om og er helt lammede af lykke, men det lykkedes til sidst at gå hen hvor Amalies far holder. jeg sætter mig ind i bilen og tager selen på så begynder vi at køre ned ad vejen hen til Rolighedsvej hvor jeg bor. jeg går ind i mit hus - hej! - siger jeg med en måske lidt for glad stemme. så går jeg op ad trappen og ind på mit værelse - YES YES YES - skriger og hopper ned i min seng.

Det her er nok den bedste dag i mit liv!

Se mere om samme emne
1 Kommenter
Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk