Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af anne-Sophie Bay Schmith Novellen er skrevet af anne-Sophie Bay Schmith

Den onde eks

Hans navn var Alex. Vi havde været kærester i næsten 2 år. I starten af vores forhold gik alting godt, men efter en måneds tid blev tingene meget værre. Han var begyndt at true mine venner...

Novelle fra Anne-Sophie Bay Schmith

Når træerne svinger med sine blade, får jeg lyst til at gå på en gade.
Jeg kiggede på Sofie, som tilsyneladende var endnu dårligere til at digte, end hun havde fortalt. Jeg lo af hende, og hun lo med. Da vores grineflip var stilnet af, kiggede jeg lidt rundt i parken, og rettede mit blik mod et par vildt lækre drenge på vores alder. De var høje og havde nogle pæne kroppe. Jeg kiggede på Sofie og skulle lige til at fortælle hende om drengene, da jeg fik et kæmpe chok. Hendes ansigt havde skiftet form og farve, hendes hår var blevet kortere og mørkere. Hendes øjne, som før lyste op af glæde, var blevet kulsorte og fyldt med had. Hun havde fået store armmuskler og en drengekrop. Jeg kunne nu genkende personen og mærkede frygten, der bredte sig i hele min krop. Jeg rejste mig forsigtigt fra bænken og begyndte at gå. Jo længere væk jeg kom, jo mere satte jeg farten op. Jeg var ikke nået mere end 20 meter, da en kold hånd tog fat i min arm. Jeg blev vildt bange, skreg, fægtede med armene og råbte om hjælp.
Slap dog af Mille! Stop med at slå mig!
Jeg pustede lettet ud. Det var Sofies normale stemme. Jeg kiggede på hende, og hun var heldigvis blevet sig selv igen. Jeg kunne mærke varmen skylle op mod mine kinder og sagde undskyld til hende. Vi begyndte lige så stille at gå hen mod udgangen.
Hvad handlede det der lige før om? spurgte Sofie forvirret.
Det er en lang historie.
Jamen jeg har masser af tid.
Jeg begyndte at fortælle, hvad der lige pludselig var sket med hendes ansigt, hvem det var, hvor jeg kendte ham fra og vigtigst af alt, hvorfor jeg blev bange for ham.
Den nat begyndte jeg at drømme om ham, hvad vi havde været igennem og desværre blev min hukommelse mere og mere detaljeret.

Hans navn var Alex. Vi havde været kærester i næsten 2 år. I starten af vores forhold gik alting godt, men efter en måneds tid blev tingene meget værre. Han var begyndt at true mine venner og specielt en af dem. Min bedste ven Matt, som jeg havde kendt siden børnehaven. Alex gik hen, hver gang vi havde pause fra timen, hver dag på vej hjem fra skole, bare for at true Matt. Jeg var begyndt at blive vildt træt af det og havde tænkt mig at slå op med ham, men hver gang begyndte jeg til at tænke på, hvad følgerne ville blive, hvis jeg gjorde det.
Jeg tror Alex og jeg havde været sammen i et år, da vi første gang kom op og skændtes.
Jeg er blevet træt af, at du hele tiden truer Matt! Hvorfor gør du det!?, råbte jeg ad ham.
Fordi, han rykkede tættere på mig, lagde sit hoved på skrå og kiggede koldt og ondskabsfuldt på mig, det ikke ville være så godt for mit ry, hvis du kommer sammen med en anden. Vil du virkelig have at jeg bliver til grin foran hele gymnasiet?
Jeg prøvede at forklare ham at Matt var min ven og ikke andet. Han fortsatte med alt sit ævl og i vrede, kom jeg desværre til, at sige til ham, at jeg ikke længere ville komme sammen med ham.
Smæk! Jeg tog mig til kinden, som var blevet helt varm og øm, og kiggede med tårer i øjnene på Alex, før jeg styrtede ud af døren og bad til, at jeg aldrig skulle se ham igen, men vi gik jo på samme gymnasium. Desværre.
Næste dag prøvede jeg hele tiden på, at undgå Alex. Det var lykkedes, men på vej hjem, var der en klam kold hånd, der tog et fast tag i min arm og trak mig ind i en gyde. Med den anden hånd holdt personen om min mund, så jeg ikke kunne råbe om hjælp.
Nu hører du godt efter, det var en stemme, jeg altid ville kunne genkende. Alex! Han trak i min arm og vendte mig om, så jeg kiggede lige ind i øjnene på ham. Du skal lade som om, vi er kærester. Som om ingenting er forandret i vores forhold. Okay! Jeg nikkede automatisk, for der var noget i hans blik, som fortalte mig, at det ikke var et spørgsmål. Han skubbede mig hen mod enden af gyden, stadig med hånden for min mund. Da vi var nået til enden af gyden, skubbede han mig ud på fortovet, hvor alle de andre gik, og løb tilbage i gyden.
Det næste halve år gik præcis, som Alex ville have det. Dag efter dag skulle jeg lade som om, at jeg kunne lide ham. Det var hårdt, ikke at kunne fortælle sandheden til nogen. Hårdt at vide at man ikke kunne sige nej, hvis han bad om et kys. Hårdt ikke at turde sige ham imod, for hvad ville der så ske? Nå, men tiden gik og heldigvis, var Alex ikke så meget efter Matt mere efter det der skete i gyden. Derfor så Matt og jeg meget til hinanden igen. En dag, da vi var sammen, spurgte Matt mig om, hvad det var, jeg så i Alex. Jeg prøvede på at lyve over for ham, men da jeg skulle til at sige, at jeg elskede Alex, gik det ikke mere. Jeg bukkede sammen og begyndte at græde. Matt så undrende på mig, men det var da han spurgte, hvad der var galt, at jeg fortalte ham det hele.
Det skal du da ikke finde dig i.
Jeg ved, at han ikke elsker mig, men alligevel vil han ikke give slip på mig, sagde jeg og snøftede. Matt holdt om mig og trøstede mig.Hvis jeg bare nævner, at jeg ikke bryder mig om at lyver over for mine venner, begynder han at slå mig. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kunne mærke at Matt også græd. Jeg sov hos ham og næste dag, fulgtes vi ad i skole. Da dagen var slut, prøvede jeg at finde Matt. Jeg fandt ham også han stod ovre ved Alex...

Jeg vågnede med et sæt. Jeg satte mig op i sengen og greb mig selv i at gispe efter vejret. Drømmen havde bare været så livagtig. Jeg kiggede på uret. Shit! Klokken var ti minutter i otte. Jeg skyndte mig at tage tøj på og børste tænder. Da jeg havde smurt en klap-sammen mad skyndte jeg mig ud af døren på vej til skole.

Se mere om samme emne
17 Kommenter
Det er en virkelig god historie! Skriver selv historier, og man bliver meget inspireret af dig! Godt gået, du har lige givet mig nogle gode råd gennem en novelle!
Mega god historie!
uuuuuuhhhhh jeg for koldegys af tankenfik du slået op med han og hvorfor sagde du det ikke til en voksen eller til dine forældre??? Held og lykke uden Alex<33333
Jeg var næsten helt bange på et tidspunkt
håber ikke den er rigtig
Jeg lægger en til ud nu :-)
Den hedder "Et råb om hjælp"
Nej det er ikke sket for mig, heldigvis ;-)
God novelle! Lav flere!
god men er det sket for dig ?
er det rigtig sket for dig eller for en du lender? :D ?
her er der et råd

sig det til en voksen
at der en der ond mod dig
så bliver det beder så de voksne
siger han skal stoppe man
kan komme ud af skolen
af det :O
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • Novelle fra StephanieHan var en lille tingelst med KÆMPE fødder....

  • Jeg er måske lidt forelsket i Jonathan - jeg siger det stille og kigger ned i Jorden....

  • Men jeg græder ikke. Det gør jeg aldrig. Kun dengang hvor mor var her...

  • Huset stank. Man kan nærmest sige, at lugten var gammel og tyk...

  • Det var fandme ikke længe at den holdt. Èn dag! Kun en sølle dag!...

  • Nu var faren helt tæt på, faktisk sad han lige ved siden af hende. Hun begyndte at ryste...

  • En mand.

  • Novelle fra Emilie VistiLise kiggede Sille i øjnene. Og på en måde, var det som om at Lise kunne mærke Silles smerte...

  • Jeg hørte en spyttende lyd, og mærkede noget vådt og klistret i nakken, efterfulgt af op til flere halvkvalte fnis rundt omkring...

  • Jeg tog vores sukkerskål frem, og så hældte jeg alt sukkeret fra den, lige ned i munden på mig...

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

Annonce
Annonce
Luk