
1. Filmmaraton
Du kan enten finde de gode gamle dvd'er frem og prøve at se så mange, du overhovedet kan nå. Ellers kan du invitere en veninde over og finde de bedste film eller serier på Netflix, som I så kan se sammen.

2. Familietid
Hvis du har mindre søskende, vil de helt sikkert sætte stor pris på at tilbringe en hel dag sammen med dig. I kan spille brætspil, drikke varm kakao og bare hygge.

3. Værelses-makeover
Ryk rundt på møblerne på dit værelse, så det bliver anderledes og får et nyt udtryk. Ellers kunne du rydde op i de skuffer og skabe, som du ellers aldrig rører.

4. Bag
Bag en kage, lækre cookies eller noget helt tredje. Du kan både gøre det med en veninde eller dine søskende. Når du har bagt, kan du hjælpe til med at lave frokost eller aftensmad til hele familien.

5. Læs, læs og læs
Du kan både læse i en biblioteksbog eller den bog, du fik i julegave. Alt i alt er det bare mega hyggeligt, når man først er kommet i gang med en god bog - især hvis det regner!