Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Hannah Novellen er skrevet af Hannah

Festen

Der kom en vildt flot dreng ind, med brunt hår og brune øjne...

Novelle fra Hannah

"Og så er der festen på fredag, I må godt tage en med. I har vel jeres sedler ikke?" spurgte vores glemsomme klasselærer Morten. Det var den første 6. klasses fest i det nye år. Alle rystede på hovedet. "Nåh ikke det? Okay så. Så må jeg vel have glemt at give jer dem." Sagde han lidt forvirret "Hmm, hvor er de så henne?" Spurgte han sig selv, imens han ledte i sin taske. "Var det ikke de papirer, han satte sin taske ovenpå, da han kom?" Tænkte jeg. Jeg rakte hånden op. "Ja Emily?" "Jeg tror, at det er dem, der ligger under din taske" Sagde jeg. "Hovsa, det var godt set. Vil du lige dele dem ud?" "Ja, det skal jeg nok" Jeg gik op forrest i klassen, tog papirerne og begyndte at dele dem ud. Da jeg nåede til min bedste veninde, Katrines bord, spurgte jeg hende hurtigt om hun vidste, hvem den mystiske dreng uden for klassen var. Hun rystede på hovedet og jeg gik videre. Pludselig bankede det på døren. "Ja kom ind?" Sagde Morten. Der kom en vildt flot dreng ind, med brunt hår og brune øjne. Det var ham den mystiske fyr, der havde stået udenfor klassen. "Nåh ja, dig havde jeg helt glemt. Mads her-" sagde han og pegede på drengen "Skal starte i klassen i dag. Jeg er ked af, at jeg glemte dig" det sidste sagde han lavt til Mads. Alligevel havde klassen hørt ham. Han skulle sidde ved siden af mig, og jeg blev meget glad. Vi snakkede lidt i resten af timerne den dag, jeg kunne ikke lade være, selvom lærerne ikke blev særlig glad for det. Jeg fandt ud af en masse om ham, han er lige flyttet hertil og er rigtig sød. Vi lærte hinanden mere og mere at kende. Efter et par dage var vi blevet bedste venner. Om eftermiddagen tænkte jeg på festen på fredag. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Jeg kunne nemlig godt lide Mads. Og jeg hørte Julie tale om, at hun have planlagt, at hun ville støde ind i ham helt tilfældigt og så spørge ham, om han vil følges til festen. Typisk Julie! Hun lægger altid små planer, og siger dem så til Mira. "My friends say Im a fool to think, That youre the one for me" Min mobil ringede! Elsker den ringetone! Justin Bieber- Love me. Ups, hvor lagde jeg den nu? Der var den! Den var under min hovedpude. Jeg tog den: "Hallo?" "Hej Emily, Kommer du ikke, over så vi kan planlægge tøj og hår til på fredag?" Spurgte min bedste veninde Katrine "Jo selvfølgelig Kathi! Ses om lidt!" Svarede jeg glad. Det var måske lige det, jeg havde brug for? "Jeps hej!" svarede hun og lagde på. "Mor, jeg tager over til Kathi" Råbte jeg på vej ned af trappen "Okay skat, hvis du ikke spiser derovre, så skal du være hjemme kl. 18, og hvis du gør, er det normal tid." Svarede hun. "Okay ses" Jeg cyklede over til Katrine. Vi hyggede os og jeg besluttede at tage en rigtig flot pink kjole på, og sætte håret op i en knold med en hårbøjle til. Katrine blev også rigtig fin med sort kjole, høj hestehale og sort hårspænde. Det blev torsdag og mig og Mads snakkede lidt om festen. Så kom det: HAN SPURGTE MIG OM JEG VILLE FØLGES TIL FESTEN! Jeg var helt stum. Jeg sad bare der og stirrede ham lige ind i de dejlige brune øjne. "Emily er du okay?" Spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede. "Var det et ja til, at du vil følges til festen, eller at du er okay?" Endelig fik jeg fremstammet et svar: "Det..vaaar..til..beegge..deeele " "Okay det lyder godt, så kommer jeg forbi dig kl. 17.00 i morgen aften ikke?" Spurgte han. Jeg nikkede igen som svar. Så vendte han sig og begyndte at snakke med de andre drenge. Jeg rejste mig og gik hen til Katrine, heldigvis var Martin, vores matematiklærer, ved at hjælpe en af de andre elever, så han så mig ikke. "Mads har lige spurgt mig, om jeg ville følges til festen med ham!" hviskede jeg. Katrine ved godt, hvordan jeg har det med Mads "Det er da super! Nu håber jeg bare, at Nick snart spørger, og at Mira ikke spørger ham først, selvom jeg godt ved, at det er rimelig sent men alligevel" Sagde hun lidt mut "Du skal bare spørge ham for come on Kathi, vi lever i det 21 århundrede! Og desuden Mira kan, og hvis du ikke gør det, ender det bare med at være for sent" svarede jeg opmuntrende "Okay, så gør jeg det" sagde hun, men jeg syntes, at hun lød lidt tvivlene. Hun nærmede sig langsomt Nicks bord og lod som om, hun bare ville gå forbi det, så de andre ikke opdagede det. Så kastede hun sig hurtigt ind foran ham. Nick så en smule forskrækket ud, men da han så, hvem det var smilede han. Katrine hviskede, så ingen andre kunne høre det, hun spurgte ham om. Jeg så ham ryste på hovedet og så vidste jeg, at hun havde spurgt for sent. Hun listede over til mig igen, og jeg kunne se på hende, at hun var skuffet, men jeg kunne også se Nick kigge ulykkeligt efter hende. Hmm hvordan gør jeg det her mindst smertefuldt? Okay, jeg holder mig til det direkte. "Hvad sagde han?" spurgte jeg med min mest trøstende stemme. "Han sagde, at Mira allerede har spurgt ham, men han prøvede at forsikre, at han ellers rigtig gerne ville have følges med mig typisk drenge at sige sådan noget!" svarede hun, og lød mere sur end ked af det. "På en måde tror jeg altså på ham" sagde jeg, "Han kiggede ulykkeligt efter dig, da du gik herover. Og hvad skulle han have stillet op med Mira? Du siger da heller ikke nej, hvis en dreng kommer over og spørg dig pænt, selvom du hellere ville følges med en anden vel?" "Nej det har du nok ret i" sagde hun, og jeg vidste, at hun nu var så okay, som hun kunne være. Jeg listede over til min plads igen og begyndte på matematikken. Nu og da tjekkede jeg lige til Katrine. Hun så ud som om, hun var kommet sig over afslaget.

Fredag i skolen hørte jeg næsten ikke efter. Ikke at nogle af de andre gjorde det. Jeg tænkte kun på festen. Da klokken endelig ringede ud fra sidste time, havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle lave. Klokken var nu 12.45, men festen startede først kl. 17.05. Katrine kom hen til mig; "Hvad har du tænkt dig at lave i de næste timer?" spurgte hun, "Jeg ved det virkelig ikke" svarede jeg. "Vil du med og cykle en tur?" spurgte hun. "Ja" svarede jeg smilende. Vi cyklede forbi mig, og jeg satte min taske, og hun gjorde det samme hjemme hos hende. Vi begav os af sted og talte om alt muligt. Det er en af de fantastiske ting ved Katrine, vi kan bare tale løs uden nogen som helst tidsfornemmelse, og jeg mener virkelig ingen. "Boiing" Min mobil! Jeg bad Katrine om at stoppe, og vi gik ind til siden. Jeg havde fået en SMS fra Mads, hvor der stod:

Hej Emily jeg er desværre 20 min. forsinket. Er ked af det søde. Han skrev søde til mig! Betød det noget? Eller var det bare en undskyldning, fordi han ville komme for sent. Møg! Var den allerede så mange?! Så gjorde det da ikke så meget, at Mads kom for sent. Jeg svarede: Ok vi ses. Heldigvis var vi kun 1 km. væk, så vi satte farten meget op, imens forklarede jeg det for Katrine. Vi kom rimelig hurtigt til mit hus. Jeg sagde farvel til Katrine, stillede min cykel og løb op på mit værelse for at gøre mig klar. Jeg skyndte mig at blive klar, og så løb jeg ned. Mads stod og ventede på mig, og vi gik hen mod skolen. Klassen var vildt flot pyntet op. Vi satte os ved et bord og begyndte at snakke. Lidt efter ankom Katrine. Hun satte sig ved vores bord, og vi snakkede alle tre. Pludselig opdagede jeg, at Katrine kiggede på Nick og Mira der talte sammen. Der så ud til at være en dårlig stemning. Jeg så, at Nick vendte sig og gik hen imod vores bord. Han satte sig ned ved siden af Katrine, så hun begyndte at smile over hele ansigtet. "Hvad sker der?" spurgte jeg nysgerrigt. "Mira havde åbenbart besluttet, at jeg ikke måtte tale med andre piger end hende, så det betød at hun ikke ville have at vi gik herover. Sådan noget kan jeg bare ikke ha!" svarede han. Det betød jo, at Katrine nu ville kunne være mere sammen med Nick. "Du må meget gerne sidde hos os" sagde Katrine hurtigt. Vi snakkede, dansede, fjollede alle fire og havde det super sjovt! Da den bedste fest i mit liv var ved at slutte, fulgtes vi ad hjem. Mig og Mads blev kærester og det samme med Katrine og Nick. Jeg var så lykkelig!

Se mere om samme emne
10 Kommenter
den er MEGA GOD kan du ikke lave flere KOM NU NU NU NU
cool, mira er vidst ikke særlig sød, men der kom 2 lykkelige piger på den aften, dig og din veninde
Virkelige romantisk
Den er romantisk
Oh den var god. Lav flere dine er vildt gode
lav flerer kkkkkkkoooooooooooommmmmmmmmmmmmmmm nnnnnnnuuuuuuuuuuuuuuuu
den er virkelig god......kan du ikke lave nogle flere???
Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk