Annonce
Annonce
Giv komplimenter til dine venner og veninder! Giv komplimenter til dine venner og veninder!

Giv komplimenter!

Her får du nogle gode tips til, hvordan du kan hjælpe folk omkring dig til at få bedre selvtillid. Der skal ikke så meget til.

I hverdagen glemmer man ofte at give folk omkring sig ros og komplimenter. Men det kan netop være disse små komplimenter, som er med til at opbygge andres selvtillid. Hvis man formår at gøre det til en vane, vil det både give dig selv og andre bedre selvtillid. Der er også stor chance for, at andre vil give dig komplimenter tilbage.

Her er nogle tips til, hvordan du kan give venner og familie positiv respons og bedre selvtillid.

Kommenter på outfit, hår, sminke osv.

De fleste kan lide at pynte sig selv en gang imellem, og så er det jo ekstra rart at føle, at der bliver lagt mærke til det. Hvis du opdager, at din mor eller veninde har taget noget nyt og cool på, eller du synes, at din kusine har sat håret ekstra flot en dag, så sig det til dem! Men det er vigtigt, at det, du siger til dem, er ærligt. Siger du noget, du i virkeligheden ikke mener, bliver det hurtigt gennemskuet! Giv kun komplimenter der kommer fra hjertet!

Ros præstationer

De fleste har noget, som de er ekstra gode til; det kan være sang, tegning, håndbold osv. Det kan måske føles som om, nogle mennesker er gode til alt, hvad de forsøger sig med, mens andre ikke har så mange talenter. Men alle er gode til noget, og så er det rart at andre lægger mærke til det og kommenterer på det.

Man behøver ikke kun at rose folk for det, de er gode til. Det kan være lige så vigtigt at rose nogen, når de gør noget, som de synes er svært. Hvis din veninde er virkelig dårlig til gymnastik, kan du rose hende, når du synes, at hun gør noget godt i en gymnastiktime. F.eks.: ”Den aflevering var super god. Uden den var der ikke blevet mål.”


Brug andres evner

Hvis man er særlig dygtig til noget, er det jo ekstra skønt at folk ved det og forstår at sætte pris på det. Har du f.eks. en veninde, som er sygt god til at tegne, kan du vise, at du sætter pris på det, hun kan, ved at bede hende om hjælp til at lave fødselsdagsinvitationer. Husk at fortælle hende, hvorfor du valgte hende til opgaven. F.eks.: ”Du ved jo, at jeg elsker dine tegninger. Hvad siger du til at hjælpe mig med at lave nogle kort?”

Ved at drage fordel af ting, som andre er gode til, lærer du også et eller andet selv og får noget positivt ud af det. Du kender sikkert nogen, som er dygtig til at organisere ting, god til at få andre til at grine eller genial til at bage!

Vil du blive bedre til at give komplimenter, kan du følge disse regler:

- Hvis du tænker noget positivt om en person inden i dig selv, så sig det højt til vedkommende - og gerne mens andre hører det. F.eks.: ”Wow! Jeg er vild med dine nye sko!” Eller: ”Du er vildt cool, at du turde sige fra over for ham gutten, der var efter os!”

- Gør det til en vane at spotte positive ting hos folk omkring dig. Opdager du noget, du synes er godt, og kommenterer på det, vil du selv blive opfattet som en super positiv og rar person – samtidig med, at vedkommende som får en kompliment fra dig, sikkert vil rette ryggen lidt ekstra og få et smil på læben.

Hvad synes du om at give komplimenter og ros til venner og veninder? Får du selv komplimenter og ros fra dine omgivelser? Fortæl os om de bedste komplimenter du nogensinde har givet - men vi vil også meget gerne høre om de bedste komplimenter du har fået!

Se mere om samme emne
6 Kommenter
Ja, elsker komplimenter!<3
dejligt med komplimenter fra andre og fra en selv :)
mig og mine venner vi ved hvor meget vi holder af hinanden
Rigtig godt skrevet, jeg tro jeg begynder på det. :-)
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk