Annonce
Annonce
Nonvellen er skrevet af Olivia Bladet Nonvellen er skrevet af Olivia Bladet

Hele vejen ind i hjertet...

Novelle fra Olivia bladetHun havde aldrig før haft så stærke følelser for et andet menneske og hun havde slet ikke haft nogen, hun kunne kalde sin kæreste.

Novelle fra Olivia bladet

En novelle om kærlighed på biblioteket

Yes, yndlingslænestolen var ledig! Victoria stablede de bøger, hun skulle låne med hjem, ved siden af sig på gulvet og sank dybt ned i den grønne drejelænestol med et helt nyt ulæst manga-album. Mmm. Det her var dagens absolutte højdepunkt. Skolen var forbi, ingen besværlige lektier til i morgen, og regnen, som slog mod bibliotekets vinduer, var med til at forstærke den indendørs hyggefølelse. Det var varmt, stille og rart, og hun sad på en perfekt lureafstand til Jesper, der også lige var ankommet. Lige så sød som altid og stadig med jakken på, stod han ved en af afdelingens computere.

Victoria, du kommer vel til bogcaféen næste fredag?

En af bibliotekarerne kom forbi. Det var selvfølgelig pænt af dem at spørge, men hvorfra kendte de hendes navn? Så tit var hun her vel heller ikke? Jo, det var hun. Samtidig kunne hun høre Hannas stemme for sig, når hun aften efter aften fortalte om sine oplevelser i fritidsklubben, indkøbscenteret, svømmehallen eller parken, og hånligt tilføjede: Og hvad med dig, lillesøster? Biblioteket, eller? Du er sådan en bognørd!

Ja, Victoria kunne takke sig selv for, at bibliotekarerne kendte hendes navn. Hun var en bognørd, et pjok og en særling.

Det kan godt være, jeg kigger forbi til bogcaféen. Hvad er temaet?

Vi tænker på at diskutere Tolkien. Meninger og forskelle mellem filmene og bøgerne. Men selvfølgelig skal vi også have en helt almindelig diskussion, hvor alle er velkomne med alle mulige bogtips og anmeldelser. Fedt, at du kommer!

Victoria nikkede, selvom hun egentlig var holdt op med at høre efter. Jesper havde pludselig rejst sig. Han tog jakken af, gik hen til håndbøgerne, bladrede i en af dem og gik hen til computeren igen. På vej tilbage var det som om, han fornemmede hendes blik, for han så op og mødte det. Et lille nik og skyggen af et let smil viste sig kort på hans tynde, fine læber. Og dybt inde i hans mørke øjne var der et lille glimt af interesse eller hvad? Var det virkelig bare en hurtig hilsen?

Hvordan kunne hun vide det med sikkerhed? Hun havde aldrig før haft så stærke følelser for et andet menneske og hun havde slet ikke haft nogen, hun kunne kalde sin kæreste. Tankerne i sig selv fik hende et sekund efter til at blive blussende rød og varm. Hjælp! Hun dykkede dybt ned i sit seriealbum og drejede lænestolen, så han ikke kunne se hende. Og så begyndte tankerne igen. Ville Jesper komme til bogcaféen? Ville de så endelig komme til at tale sammen? Åh, skolens lækreste dreng havde selvfølgelig andet at lave på en fredag aften end at møde op til en åndssvag bogcafé! Ifølge Hanna var Jesper altid med til alle de hemmelige fester i byen. Han var også med, når der var skolefester og til fritidsklubbens musikaftener. Selv ville hun aldrig turde møde op til noget af det, men han var altid velkommen, omsværmet og beundret af alle. Hvorfor skulle han så overhovedet kigge på sådan en som hende? Men så alligevel. Han havde jo faktisk kigget på hende lige for et øjeblik siden. Og midt i det hele fik hun sådan et sug i maven og en glad sejrsfølelse: Hvis Hanna og de andre seje piger på skolen vidste, hvem der også sad på biblioteket hver dag så ville det nok ikke kun være bognørden Victoria, der hang ud der i tide og utide. Fredag aften, bogcaféen. En lille flok teenagere sad samlet i sofagruppen og lyttede til højtlæsningen, der lige var gået i gang. Victoria sad nærmest døren og kiggede ivrigt ud mod entréen, alt imens hun nu for alvor begyndte at forbande sine forelskede følelser langt væk. Hanna havde jo ret hun havde ikke en chance! Hvorfor skulle hun også gå og håbe så latterligt meget på det? Hun havde vasket sit hår og skiftet tøj tre gange i troen på og håbet om, at Jesper ville dukke op. At han måske alligevel var interesseret i hende.

Det gjorde ondt at blive skuffet. Her sad hun og følte sig rigtig godt dum og til grin. Hun tænkte, at hun lige så godt kunne gå hjem, hun kunne jo ikke engang lide Tolkien! Hun var taget derhen ene og alene på grund af Jesper. Som ikke kom.

Men så. Pludselig.

Hej, undskyld jeg er så sent på den!

Han snublede ind ad døren og afbrød højtlæsningen med en lang og indviklet forklaring om tabte nøgler, en mobil, som var låst inde, og forældre, der var inviteret ud til middag - det så ud som om, han var løbet hele vejen derhen, og alligevel fik han alle i sofagruppen til at grine. Sikke en charme. Ikke engang den bibliotekar, som lige var blevet afbrudt, blev irriteret over hans entré, og Victoria kunne mærke, hvordan varmen og glæden spredte sig gennem hele kroppen, da han slog sig ned lige over for hende i sofagruppen og hilste med et nik, lige som han plejede.

Wauw, så kom han alligevel. Sikken et held, at hun ikke havde opgivet det og var gået hjem for tre minutter siden.

Er der nogen, der vil kommentere på det stykke, jeg lige har læst?

Hun havde overhovedet ikke været koncentreret eller haft nogen interesse i at lytte, så i starten af den diskussion, der fulgte efter, sad hun helt tavs og lyttede bare til de andres meninger.

Tolkien burde være obligatorisk i folkeskolernes læreplaner.

Ja! Er der nogen anden bog, der kan lære en lige så meget, som Eventyret om ringen?

Hele trilogien er fantastisk, jeg læser dem fra ende til anden en gang om året mindst.

Den sidste kommentar var Jespers, og da vågnede hun lidt op. Det gik op for hende, at det næsten kun var drengene i gruppen, der diskuterede, og deres meget ukritiske hyldest gjorde hende lettere irriteret. Mente alle i sofagruppen virkelig det samme?

Altså, undskyld men jeg synes, at Tolkien er temmelig overvurderet. Filmene var helt okay, men bøgerne er jo bare sååå langtrukne at læse! Kedelige, faktisk. Kan vi ikke tale om nogle gode forfattere i stedet?

Det var som at smide en bombe midt i sofagruppen. Nogle af pigerne, som havde siddet helt stille, lyste nu op og holdt pludselig med hende. En dreng lod også til at synes, at filmene var bedre end bøgerne, men andre råbte bare op om, at hun ikke fattede noget som helst. Jesper hørte til blandt dem, som virkelig ikke var enige med hende. Han bladrede som en gal i forskellige af Tolkiens bøger for at læse højt og bevise, hvor fantastisk litteratur det var.

Hvordan kan man ikke synes om Tolkien? Han er jo et geni!

Det er vel en smagssag?! Jeg synes, at sproget i bøgerne er kedeligt, handlingen er meget langtrukken i de første to bøger, og filmene er fulde af en masse unødvendig vold for underholdningens skyld.

Hun kom med tusind argumenter og kommentarer, men han nægtede også at give sig.

Diskussionen blev så intens, at bibliotekarerne måtte arbejde hårdt for at holde talerækken, så kun en talte ad gangen. Og at få dem til at forlade lokalerne, da mødet var hævet.

I er nødt til at gå nu! Alarmen bliver tilkoblet om tre minutter.

På vej hjem var hun træt, men stolt og glad.

De tidligere bogcaféer havde været til at falde i søvn over, men her til aften havde det virkelig været underholdende. Og far ville have elsket det her! Victorias far holdt meget af at diskutere og oplærte ivrigt sine døtre i kunsten at udtrykke sig og kunne argumentere for sine meninger.

Men så tænkte hun igen på Jesper, og pludselig blev hun iskold. Nej! Hvad havde hun dog gjort - hvad havde hun lige tænkt på? De var jo næsten kommet op at skændes. Hun havde disset en af de største forfattere og hans absolutte favorit. Tænk, hvis han fortalte det til hele skolen. Så ville de alle sammen grine ad bognørden Victoria. Og det der med at hendes interesse for ham skulle være gengældt, det kunne hun jo godt glemme alt om nu!

Hun havde dummet sig. Trist men sandt. At kritisere nogens personlige smag er vel lige så charmerende som at kaste op ud over nogens tallerken?

Hun skammede sig og blev så fortvivlet, at hun skælvede.

Et par dage senere havde hun desuden fået influenza. Hun var sengeliggende i en hel uge, syg men mest af alt følte hun sig helt ødelagt af skam og fortrydelse. Hvordan skulle hun overhovedet kunne vende tilbage til biblioteket, efter det der var sket? Hvor havde hun altså været dum! Hun ønskede bare, at hun aldrig nogensinde skulle blive rask igen.

Hvordan går det med dig? Feberen er jo væk, men du ser stadig sløj ud. Skal vi ikke bestille tid hos lægen i morgen?

Efter en uge var mor blevet så bekymret, at hun alligevel tog sig sammen og gik i skole. Det gik jo ikke at stikke hovedet i busken længere, uanset hvor meget hun ønskede det. Tilbage på skolen listede hun sig langs væggene hen til skabene og klasseværelset, og sørgede meget nøje for at være vildt optaget af samtaler i frokostpausen, hvor hun jo var tvunget til at sidde i samme kantine som Jesper. Hun kiggede ikke efter ham, og efter skole gik hun ikke på biblioteket, men gik for en sikkerheds skyld i stedet bare direkte hjem. Men intet besynderligt skete. Ingen lod hverken til at vide noget eller bekymre sig om, hvad der var sket til bogcaféen. Eller var det så pinligt, at ingen overhovedet talte om det?

Victoria, du har besøg!

Det var en helt almindelig eftermiddag, hun sad på sengen og læste, da Hanna pludselig råbte nede fra trappen. Søsteren lød så anderledes i stemmen, at Victoria nærmest fløj op. Hvad foregik der? Hanna lød på en gang uendeligt forbløffet, flirtende og vred. Og besøg til hende? Hvem var det? Da hun kom nedenunder, forstod hun straks, hvorfor Hanna havde lydt så underlig. For der, midt på dørmåtten i entréen, stod ingen ringere end Jesper.

Hej Victoria, hvordan går det?

Hej! Godt.

Kom han bare for at spørge, hvordan hun havde det? Victoria sendte Hanna et tak, men du kan godt gå nu-blik, men hun valgte alligevel nysgerrigt at blive stående, hvilket ikke ligefrem gjorde kommunikationen lettere. Hun sendte desuden Jesper en hel del flirtende blikke, hvilket gjorde Victoria iskold. Prøvede Hanna at stjæle ham lige foran næsen på hende?

Nej, han lod ikke til at opdage blikkene, han vendte sig kun mod Victoria.

Jeg har ikke set dig længe. Hverken i skolen eller på biblioteket?

Ehm, jeg har været syg.

Vil du ikke komme lidt inden for? Kommer du forbi diskoteket på fredag?

Hanna blandede sig pludselig, og Victoria blev så vred, at hun fik lyst til at slå hende.

Tak, men jeg skal til et redaktionsmøde på skolebladet, og jeg tænkte på at spørge dig Victoria om ikke du ville være med?

Hun havde gået og bekymret sig uden grund, og pludselig kom triumffølelsen tilbage. Haha! Hanna kunne da bare blive stående, hvis hun ville, og se, hvordan den kluntede lillesøster sejlede væk sammen med skolens lækreste dreng!

Du må undskylde det der til bogcaféen

De var næsten fremme ved redaktionsmødet, før hun turde bringe det på tale. At gå der ved siden af Jesper gjorde hende både tavs og genert, men samtidig var det jo skønt!

Årh hvad, det var jo mig, der kom for sent?

Han forstod lige først ikke, hvad hun forsøgte at undskylde for. Hun var nødt til at forklare ham det, og så begyndte han at grine.

Men hey, det var jo kun godt! Victoria, jeg blev så utrolig imponeret af dig!

Og så kom han med en lang og kringlet men samtidig nuttet forklaring om, at han virkelig holdt af at diskutere ting, men at de færreste piger turde sige deres mening, når han var til stede.

Og at han virkelig aldrig havde opdaget, hvor speciel Victoria var indtil den aften på bogcaféen. Han lød så genert og charmerende, når han talte, at hun fik lyst til at stryge ham blidt over kinden - og idet hun mødte hans blik, vidste hun dybt inde i hjertet og sjælen, at hun havde gjort det rigtige.

Du er en pige, som tænker meget, er du ikke? Det kan jeg godt lide.

Den aften kunne hun på ingen måde sove. Havde han sagt det kan jeg godt lide eller dig kan jeg godt lide? Længe efter sengetid, og længe efter at hendes forældre havde slukket lyset og lagt sig, lå hun stadig lysvågen og boblende lykkelig i sin seng. Hun vred og vendte sig, krammede puden på alle mulige mærkelige måder og så med store øjne ud i mørket og ventede på, at trætheden skulle komme. Samtidig pinte hun sig selv bittersødt med minderne om alle de glade blikke og smil, hun havde fået af Jesper i løbet af eftermiddagen. Alle de fine ting, han havde sagt og antydet om hende, og hendes egne forelskede fantasier og drømme om fremtiden. Ikke så underligt, at det var helt umuligt at sove!

Skolebladets redaktionsmøde havde været interessant, alle havde virket søde og nysgerrige efter at vide, hvad hun ville skrive og bidrage med. Sammen med Jesper havde hun til sidst fået en idé om at lave en lille reportage. Måske kunne de endda lave den sammen?

Ja! For min skyld kan vi godt ses allerede i morgen efter skole og begynde at tænke over idéer.

Hun var med på forslaget, og da de skiltes ved hans gade, tog han sin kalender frem for at tjekke sit skema for den efterfølgende dag.

Jeg har fri halv tre, hvad med dig?

Også her. Skal vi mødes på biblioteket, eller hvordan?

Perfekt. Jeg venter på dig, hvis du skulle blive forsinket.

Det bliver jeg ikke. Slet ikke.

Heller ikke jeg.

De smilede til hinanden, og idet de vinkede farvel og gik hver til sit, forstod hun for første gang i sit liv rigtigt udtrykket at svæve på en sky. For sådan føltes det. Hun svævede. Og en dag snart ville hun prøve at tage sig sammen til at få spurgt om det der med det eller dig...

Se mere om samme emne
3 Kommenter
Hvordan laver man sin egne ting f.eks. Pinlige historier?

var træt så læste den ik kan da prøve imorgen:)
Den er rigtig god:) Men den måtte gerne have været længere;D
Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • Jeg er måske lidt forelsket i Jonathan - jeg siger det stille og kigger ned i Jorden....

  • Huset stank. Man kan nærmest sige, at lugten var gammel og tyk...

  • Novelle fra Melissa IskenderMit hjerte var oppe i halsen på mig, min puls var hurtigere end før...

  • Novelle fra Linnea AndersenHvis bare min mor ville havde beholdt Isabel og jeg, i stedet for at stikke af. Jeg hadede hende. Flere tårer...

  • Jeg skubbede døren helt op og der sad han og kyssede med Gitte...

  • Novelle fra SolveigDe kommer tættere og tættere på busken, vi kan høre det hele, skridt for skridt. Ord for ord. Jeg stopper helt med at trække vejret, for jeg er SÅ skræmt...

Annonce
Annonce
Luk