Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Freja Novellen er skrevet af Freja

Hemmeligheden

Nu var faren helt tæt på, faktisk sad han lige ved siden af hende. Hun begyndte at ryste...

Oskar og Line var tvillinger. De boede sammen med deres mor og far i et stort hus med en lille have. Omkring haven var et gammelt, hvidt malet plankeværk. Oskar og Line havde ikke mange andre venner og veninder så de legede altid med hinanden. Efter 12 år med hinanden havde de ikke lært at undvære hinanden. Så nu gjorde de alting sammen. En aften, som alle andre aftner, var deres mor ikke hjemme, men i sommerhus med nogle veninder.

Line og Oskar legede skjul, som de plejede på aftener som denne, men på en eller anden måde var de kommet op at skændtes over, hvad reglerne til skjul gik ud på. Line gik ind på sit værelse og legede med dukkerne, som hun havde fået til sin fødselsdag, for en uge siden. Lidt efter kom hendes far ind og spurgte, hvad der var galt. Line turde ikke at svare, da hun godt vidste at det ikke ændrede noget ved, hvad der skulle ske.

Faren begyndte at gå hen mod hende. Line rykkede sig helt op i det yderste sengehjørne. Faren satte sig på sengen uden et ord. Line sad og fumlede lidt med sin bamse. Hun turde ikke kigge op. hun var bange for, det ville ske igen det som skete næsten hver aften. Faren rykkede lidt tættere på hende. Line sad sammenkrympet oppe i hjørnet af sengen, mens faren kom tættere på. hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun turde ikke løbe ud af værelset. Hun turde ikke sige nej.

Nu var faren helt tæt på, faktisk sad han lige ved siden af hende. Hun begyndte at ryste. Faren kørte sin hånd lige så stille op af hendes ben. Hun begyndte at græde. Hun turde ikke sige noget. Han trak hendes trøje af hende og begyndte at røre ved hende. Hun kunne ikke mere. Hun vidste, hun blev nødt til at sige fra, men turde ikke. Faren ville blive ved, hvis hun ikke gjorde noget ved det. Hun fik fremstammet et lille nej. Men faren var ligeglad og fortsatte, som det var planen. Nu tudbrølede hun, og han tog hånden for hendes mund. Hun havde det som om verdenen lukkedes om hende, og hun kunne ikke få vejret.

Da han var færdig, lå hun bare tilbage på sengen næsten helt nøgen. Hun lå bare helt stille og sagde ikke noget. Hun kunne ikke få en eneste tåre ud af sine øjne. Hun lå bare på sengen med et forgrædt ansigt.

Efter en times tid kom Oskar ind. Han kiggede på hendes røde øjne og hendes udtørrede ansigt. Han troede straks, at det var på grund af deres skænderi. Han satte sig hen på hendes seng, og tårerne begyndte at trille ned af hendes ansigt. Hun rystede over hele kroppen, som var helt blå af kulde. Han gav hende et tæppe på og nussede hendes ansigt stille. Hun fjernede hans hånd, hun kunne ikke klare tanken om, hvad der lige var sket. Oskar begyndte at sige undskyld og prøvede at trøste hende, men Line var utrøstelig. Hun begyndte bare at græde mere. Hun lå tudbrølende på sengen med tæppet på den blå og forfrosne krop. Oskar vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han så da, hvad et skænderi kunne gøre ved hende og indså, at han ikke kunne gøre mere.

Noget tid efter Oskar var gået, satte hun sig stille på kanten af sengen. Hun begyndte at tage tøj på og rejste sig så op. Da hun var kommet op, fandt hun en lille, rød kuffert under sengen, hvori hun puttede noget tøj, en bamse, et billede af Oskar og et tæppe i. hun lukkede kufferten let og fandt et stykke papir og en blyant og skrev en seddel til Oskar. Hun tog jakke og sko på og gik ud af vinduet og ud i verdenen, hvorhen vidste hun ikke, men væk ville hun.

Oskar ville ind og se, hvordan Line havde det. Da han kom ind på værelset, så han straks sedlen. Han læste den flere gange, men han kunne ikke få det til at give mening. Der stod, at hun var rejst på grund af nogle problemer, men hvilke skrev hun ikke. Hun skrev også at han skulle passe godt på de andre, og at han skulle holde sedlen hemmelig. Oskar satte sig brat på sengekanten. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, han ville så gerne have hjulpet Line. I det samme kom faren vadende ind på værelset og så Oskar sidde på sengen. Han spurgte Oskar, hvor Line var, men inderst inde vidste han det godt selv.

Se mere om samme emne
8 Kommenter
Håber ikke det er sket for nogen af jer men den var ret god
Den vayr mega god hvad med at lave en forsættelse?
Oskar og Line var tvillinger. De boede sammen med deres mor og far i et stort hus med en lille have. Omkring haven var et gammelt, hvidt malet plankeværk. Oskar og Line havde ikke mange andre venner og veninder så de legede altid med hinanden. Efter 12 år med hinanden havde de ikke lært at undvære hinanden. Så nu gjorde de alting sammen. En aften, som alle andre aftner, var deres mor ikke hjemme, men i sommerhus med nogle veninder.

Line og Oskar legede skjul, som de plejede på aftener som denne, men på en eller anden måde var de kommet op at skændtes over, hvad reglerne til skjul gik ud på. Line gik ind på sit værelse og legede med dukkerne, som hun havde fået til sin fødselsdag, for en uge siden. Lidt efter kom hendes far ind og spurgte, hvad der var galt. Line turde ikke at svare, da hun godt vidste at det ikke ændrede noget ved, hvad der skulle ske.

Faren begyndte at gå hen mod hende. Line rykkede sig helt op i det yderste sengehjørne. Faren satte sig på sengen uden et ord. Line sad og fumlede lidt med sin bamse. Hun turde ikke kigge op. hun var bange for, det ville ske igen det som skete næsten hver aften. Faren rykkede lidt tættere på hende. Line sad sammenkrympet oppe i hjørnet af sengen, mens faren kom tættere på. hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun turde ikke løbe ud af værelset. Hun turde ikke sige nej.

Nu var faren helt tæt på, faktisk sad han lige ved siden af hende. Hun begyndte at ryste. Faren kørte sin hånd lige så stille op af hendes ben. Hun begyndte
Den er altså mega go!!!! kan du ikke lave en fortsættelse
vil have en fortsættelse
Den var mega god jeg vil gerne læse mere om den
Den er mega god. Var næsten ved, at tudebrøle.
Vil gerne læse mere af den. :D
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk