Annonce
Annonce
Hvad skete der egentlig i Norge?

Hvad skete der egentlig i Norge?

Justin Bieber forlod scenen og afbrød koncert - Læs hvorfor her!

Justin Biebers besøg i Norge blev ikke helt, som vi alle havde forestillet os. Han stilte op til et kort interview om eftermiddagen, men det blev ikke rigtig til den minikoncert, som vældig mange fans havde glædet sig til.

Julia (Det norske Oliviablad) var til stede på Chateau Neuf, da interviewet blev indspillet. Læs hele deres rapport fra aftenen her!

Justin i dårlig form?

Vi vidste allerede, at Justin ikke havde det særlig godt. Under interviewet med Thomas og Harald i ”Senkveld” (som sendes i Norge), var det også ganske tydeligt, at han ikke var så vældig interesseret i at blive interviewet. Han ville helst ikke snakke om sig selv, men spillede tre akustiske sange i stedet (som lyd superfint!) Der blev tid til lidt fjolleri med Thomas og Harald også, og Justin fremstod som charmerende – selv om vi har set ham mere sprudlende i tidligere interviews.

Efter interviewet skulle minikoncerten afholdes i den store sal på Chateau Neuf. Salen blev fyldt op med ca tusind heldige fans og specielt inviterede, og stemningen var helt elektrisk! Da Thomas og Harald kom på scenen for at introducere Justin, kogte det virkelig, og da Justin selv kom på scenen eksploderede det helt! Massere af skrig fra lykkelige fans!

Justin bad fansne om at rejse sig op, og startede den første sang, som var ”Boyfriend”. Det lød utrolig godt, og hele salen sang med. Da den var færdig, blev der givet besked om, at den skulle gennemspilles én gang til. Eftersom koncerten blev filmet for at skulle sendes på tv, var Justin nok rimelig opsat på, at alt skulle være perfekt. Men så begyndte det hele…

Vand på scenen

Justin havde kastet en vandflaske, han havde drukket af til nogen af fansne, der stod helt fremme ved scenen, og de havde været uheldige og fået spildt lidt af vandet på scenen. Justin stoppede musikken, fik en skjorte fra en af danserne, og begyndte at tøre vandet op. Pigerne, der stod tættest på, begyndte (naturligvis) at tage ud efter ham, og Justin bad dem om at lade være. Flere gange sagde han, at de skulle høre efter, men det var ikke så let at vide, om han fjollede eller faktisk var alvorlig. Så sagde han ”Stop det. Jeg spiller ikke showet”, kastede skjorten fra sig, tog sin jakke af og rev mikrofonen af, før han gik af scenen. 

(http://scontent.cdninstagram.com/hphotos-xfa1/t50.2886-16/12014272_878707845552557_2118557835_n.mp4)

Længe var der næsten helt stille i salen. Folk var helt sikre på. at han bare fjollede, og at han ville komme tilbage igen. Så begyndte fansne at råbe efter ham, ”JUSTIN! JUSTIN! JUSTIN!”. Men han kom ikke tilbage. Fansne begyndte at synge flere af hans sange, blandt andet ”Baby”. Så begyndte rygterne at cirkulere, om at flere mørke biler var kørt væk fra Chateau Neuf, og at Justin havde forladt området. Og så lagde Justin selv beskeden ud på sin instagram, hvor han skrev, at han havde haft en svær uge med lidt søvn, og at det ikke var hans mening at være slem. Han bad også om tilgivelse fra alle, som blev skuffet over ham, og skrev at han ville gøre det godt igen, næste gang han er på turné.

Truede Beliebers

Flere Beliebers, som stod helt foran, har fået deres navne spredt på internettet, og får nu had og drabstrussler fra hele verden. Det er der ingen, som fortjener! At de spildte vand var nok et uheld, og Justins reaktion var der ingen, som kunne forudse. Selvfølgelig vil de prøve at røre deres idol! Justin var træt, men samtidig var han på arbjede. Vi synes bestemt, at han kunne have håndteret det på en bedre måde, og de piger fortjener IKKE alt det hate, de får fra andre Beliebers. De gjorde det ikke med vilje, og det er vigtig, at dig der læser dette, ikke er med til at gøre det endnu sværere for dem. Tænk hvis det havde været dig, der blev hængt ud på den måde?

Vi håber, at Justin holder, det han lovede på instagram – nemlig at han kommer tilbage til Norge og gør det godt igen, næste gang han er på turné! Og vi lover at holde jer opdateret på alt, der sker rundt omkring ham fremover.

Hvad synes du om Justins opførsel?

Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk