Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Josephine Henriksen Novellen er skrevet af Josephine Henriksen

Hvid jul og indbrudstyve

Da klokken slog tolv, var Peter den eneste vågne på hele hotellet...

Novelle fra Josephine Henriksen

Lidt ude på landet, lå et stort og brunt hotel, ejet af Familien Holm, som bestod af Hr. Brian Holm og hans søn Peter.
Ud over de to, boede Peters onkel, tante og fætter også på hotellet.
Lidt længere væk fra hotellet, boede Peters bedste ven Emma, som også var ven med Peters fætter Simon.
Det tre rendte enten rundt ude på markerne eller på vejene, eller også var de på hotellet, hjemme hos Emma, eller i deres hemmelige hule i skoven.

Det var blevet den første december, og Peter, Emma og Simon spillede fodbold ude på vejen foran hotellet.
Det var sent om eftermiddagen, og solen var så småt ved at gå ned.
Dagen var forløbet ganske stille og roligt.
Det utroligt hvor kedelig denne dag har været! udbrød Emma, og sparkede bolden hen til Simon.
De to skulle prøve at score på mål mod Peter.
Ja, og helt kedeligt er det jo også, når ens kammerater ikke er hjemme i hele denne måned sagde Peter, og sparkede bolden lidt for hårdt væk fra målet, så den landede i vejkanten.
Skal vi ikke stoppe nu? spurgte Simon, mens Peter hentede bolden, Det er begyndt at blive kedeligt.
Jo, lad os det nikkede Emma, og sammen med Peter og Simon, gik de ind på Emmas hotelværelse, hvor de satte sig ned i stolene på altanen.
Bolden havde de lagt på Emmas seng.

I hele fem år, var det blevet tradition, at Emma og hendes mor boede på hotellet hver juli og december måned, uden at de skulle betale en øre.

Hvad skal vi lave? spurgte Simon, Bare sidde her?.
Vi kan spille et brætspil? foreslog Emma, og så på drengene.
Okay sagde de.
Hun rejste sig op, og tog et spil ned fra reolen, hvorefter hun satte sig ud til Peter og Simon.
Ludo? spurgte hun, og lagde spillet på bordet.
Peter og Simon nikkede.

En time senere sad de til bords med deres forældre, og spiste aftensmad.
Nå, har det været en god dag unger? spurgte Peters far Brian Holm.
Nej! Den har været uforbederligt kedelig! sagde Simon med et nik, som for at vise, at nu var det på plads.
Nå da smilte Brian, Uforbederligt kedelig. Hvordan det?.
Dagen gik bare så langsomt, der var intet at lave forklarede Emma, Og når så ens venner ikke er hjemme, er det hele meget kedeligt.
Javel ja smilte Brian, og tog en bid af sin mad, Hvad vil i så lave i morgen?.
Peter, Emma og Simon trak på skuldrene, og deres forældre begyndte at grine.

Da klokken slog tolv, var Peter den eneste vågne på hele hotellet.
Han kunne ikke falde i søvn. Han turde ikke falde i søvn.
For hver nat i løbet af den forrige uge, havde han haft mareridt, og altid om det samme.
Det var om et indbrud på hotellet.
Han så hele tiden to kvinder og to mænd rende rundt på gangene, mens de ledte efter noget, som de tilsyneladende ikke kunne finde.
Mareridtet endte altid ved en lukket dør, som lignede Peters.
Derfor turde Peter nu ikke sove, fordi han tænkte, at indbruddet nok skulle ske en eller anden dag, og helt sikkert i løbet af december måned.
Men han faldt dog alligevel i søvn, længere ud på natten.

Hele to uger senere, havde der ganske rigtigt været indbrud på hotellet.
Intet manglede, men en masse ting var slået i stykker, inklusiv et af hotellets vinduer.

Er der nogen der har set Peter? spurgte Brian Holm en halv time senere, da han sad inde på sit kontor, sammen med resten af familien Holm og Emmas mor.
Alle rystede på hovedet.
Er der så nogen der har set Emma og Simon? spurgte Emmas mor Fanny Holst, og igen rystede de alle på hovedet.
Jeg er her mor sagde en stemme, og de så alle hen mod døren, hvor de så Emma, Jeg var ude at lede efter Peter, men jeg kan altså ikke finde ham.
Har du set Simon? spurgte Fanny, og Emma rystede på hovedet.
Jeg kan heller ikke finde ham sagde en anden stemme, og endnu engang så de alle hen mod døren, hvor Simon nu stod.
Hvem? spurgte Emma.
Peter selvfølgelig! sagde Simon, som om det var indlysende.
Nå sagde Emma, og gik ud af kontoret, sammen med Simon.
De gik ind på Simons værelse.

I mellemtiden var Peter låst inde på et mørkt værelse, i et stort hus, langt ude på landet. Og meget langt væk fra hotellet.
Han lå i en seng, med hænderne bundet på ryggen, fødderne bundet sammen, og bind for munden.
Så ja, han lå i en vildt fremmed seng, bundet godt og grundigt.

Da det så blev aften, kom der to mænd ind til ham.
Det var Thomas og Christian, fra den såkaldte Banden.
De havde nogle skræmmende ting i hænderne.
Bare rolig, kammerat smilte Thomas ondskabsfuldt, Det kommer ikke til at gøre ondt.
Nej nikkede Christian, og smilte smørret, Du skal bare lige baskes lidt her og der!.
De begyndte at grine ondskabsfuldt, trådte længere ind i værelset, hvorefter døren lukkede i, bag dem.

Lidt over en uge senere, sad Peter sammenkrøbet i et mørkt hjørne, på det mørke værelset.
Han havde været udsat for en hel del ondskabsfulde ting, men havde dog mødt to søde personer, nemlig Mikkel Liljekrone og Rikke Hansen.
De to var bedste venner, og var blevet rigtig gode venner med Peter.
Rikke og Mikkel havde fortalt Peter, hvordan de begge blev mishandlet af deres forældre, dem der var Banden.
De havde fortalt ham, at deres forældre slog dem meget, og udsatte dem for vold, specielt når forældrene spillede og drak samtidig.

Nu sad Peter så i hjørnet, uden at flytte sig en eneste millimeter.
Han ventede bare på, at Mikkel og Rikke skulle komme anstigende, med nyt om deres flugtplan.
Han lå og hørte på de mange lyde, da han pludselig hørte stille trin på gangen.
Trinnene stoppede foran hans dør, han hørte nøglen blive drejet lige så forsigtigt i døren, hvorefter døren åbnedes, og Rikke samt Mikkel skyndte sig ind.
De låste døren efter sig.
Nu skal du bare høre! hviskede Mikkel ivrigt, mens han så rundt.
Han kunne ikke få øje på Peter, men så Rikke gå hen mod et hjørne, så han fulgte efter, og der sad Peter, uden at ville røre sig.
Er du okay? spurgte Rikke, og de så begge bekymrede på Peter, som nikkede.
Jeg har det fint sagde han, så Rikke og Mikkel satte sig ned på gulvet, og Mikkel begyndte at fortælle hviskende, om deres flugtplan.

Nå hviskede Peter fem minutter efter, Så i har fundet en hemmelig gang, der fører direkte ned til stranden, der ligger foran hotellet.
Ja nemlig! hviskede Rikke, og hun og Mikkel lyste endnu mere op.
Genialt, ikke? spurgte Mikkel Peter, som nikkede.
Vi kan smutte nu hviskede Rikke, og så hen på døren, De kommer nemlig ikke anstigende foreløbig.
Hun og Mikkel smilte begge stort til Peter.
Hvad mener du? spurgte han undrende, og så hen på døren.
Ingenting! sagde hun, rejste sig op, og strakte en hånd ned mod Peter, som for at vise, at hun ville hjælpe ham op.
Det samme gjorde Mikkel, da han også havde rejst sig op.
Så Peter tog fat i deres hænder, og blev trukket op, hvorefter Mikkel støttede ham hen til døren, da han var ret så svag.
Rikke låste døren op, og de trådte ud på gangen.
De er låst inde i dagligstuen smilte Mikkel, hvorefter de bevægede sig hen mod trappen, Og politiet er på vej, men mig og Rikke synes vi skulle være smuttet, inden de kom.
Peter så forbløffet på Mikkel og Rikke, hvorefter han brød ud i et stort smil.
Det første gang vi har set dig smile, siden du ankom sagde Rikke, mens de gik ned ad trapperne, Vi skal ned i kælderen, det er der den hemmelige gang findes.

Lidt efter stod de nede i kælderen, lige over for en stor reol, med en masse bøger.
Rikke trak i en af bøgerne, og reolen gled lydløst til side, og afslørede en gang, oplyst af nogle fakler hist og her.
Ja, så går vi sagde Mikkel, og støttede Peter gennem den hemmelige gang.

Da de alle tre endelig kom ud fra den hemmelige gang, en halv time senere, var solen næsten gået ned.
Man kan rigtig nok se hotellet herfra sagde Peter, mens han så op mod hotellet.
Og man kan høre politiets udrykning smilte Mikkel stort, og kiggede rundt på stranden, Se der henne! Går der ikke to personer?.
Det gør der jo også! udbrød Rikke stille, Væk fra stranden, hurtigt!.
De skyndte sig om bag nogle træer, hvor de kunne se personerne nærme sig, uden at de ville blive opdaget.
Personerne kom nærmere, og til sidst opdagede Peter, at de to personer slet ikke var farlige, da det viste sig at være Emma og Simon.
Faren er ovre smilte Peter stille til Rikke og Mikkel, Det er min fætter og min bedste ven.
De gik alle tre hen til Emma og Simon, som blev noget så overrasket over at se Peter komme anstigende, med to følgesvende.
Hvordan går det til? spurgte Simon, efter han selv og Peter havde sluppet hinanden, så Emma kunne give Peter et stort kram.
Med noget hjælp fra mine nye venner, Mikkel og Rikke smilte Peter, og slap Emma, som trak sig lidt tilbage, Og forhåbentlig, vil vi alle fem blive meget gode venner efter denne omgang?.
Bestemt! svarede de i kor, hvorefter de alle begyndte at grine, mens de gik hen til hotellet.

Nogle dage senere var det blevet juleaften, og den hvide sne lå i et stort og tykt lag, ude foran hotellet, og alle andre steder.
Det blev som det skulle, en rigtig dejlig, hyggelig og hvid jul, med masser af gaver, sange, mad, og et endnu stærkere sammenhold.

Glædelig jul, og godt nytår!

Se mere om samme emne
12 Kommenter
læste det men det var så langt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Fin... Læste den ikke så meget af den
Fik mig selv til at læse den rigtig god lav en mere! men lidt svær at forstå!
den er meget god håber du lave nogle flere
Den var rigtig god
dsv jeg orkede heller ikke at læse den den er alt for lang jeg er ked af det.
den er rigtig god lav nogle flere
orker ikke at læse
Den var jeg ikke interesserede i at læse ! ;O
det er den bedste novvele jeg nogen sinde har læst lav nogle flere please
dsv orkede jeg ikke at læse den når den er så lang
Annonce
6
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk