Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Lousie Noer Bobek Novellen er skrevet af Lousie Noer Bobek

Kærlighed på camping

En mand.

"klik klik" jeg sidder på Emmerys med min computer og caffe latte ved højre side. Der hjemme er jeg ved at få lavet om så derfor sidder jeg og arbejder her. Jeg er lige ved at runde de 30 år jeg har nemlig fødselsdag i overmorgen. Jeg bor alene men søger efter en ordentlig mand. Det er fredag og klokken er cirka halv tre. Jeg kigger ud af vinduet fra højre side af gaden ligger Matas, Tøj og Sko, Grønhandler og mange andre Butikker. Jeg kiggede over på Matas. Jeg skal faktisk også købe en Rensecreme senere. Jeg kiggede fra Matas og over til grønhandleren og videre, men stopper så brat op ved grønsagshandleren jeg synes jeg kendte en som stod derover. En mand. "hmm" hvem var det nu? jeg tænkte så det knagede og pludselig gik det op for mig at det var en som jeg havde mødt da jeg var mindre... meget mindre ......

"RINGGGGG" JUUHHHUUU!!! endelig sommerferie!. Så kan jeg endelig være sammen med alle mine venner i København og tage ud og shoppe og ligge nede på Charlottenlund og sole os. Jeg løb hjem med min tunge skoletaske på ryggen og smil på læben. "vov vov" det var Fido. Min meget elskede hund. Den er en Golden retriever. Jeg løb ind af døren og smidt min skoletaske over i hjørnet. " hejsa godt du kom hurtigt hjem efter skole. Skynd dig og pak dine ting. Vi skal på camping!." sagde min mor begejstret "CAMPING!..? ej det kan du ik, mene jeg skal IKKE sove sammen med stankelben og biller det er bare NO WAY!!! " "Okay. Men det skal vi altså så gå op og pak NU!" Jeg gik op og pakkede modvilligt. Da jeg blev færdig gik jeg ned til bilen og smed min taske i bagagerummet. "Vi skal til Fyn der skulle der være en god campingplads" jeg satte mig ind i bilen og tog sikkerhedssele på uden at svare. "Juhuuu" sagde jeg ironisk. "Hold da op!, det skal nok blive sjovt". Jeg lukkede øjnende og faldt hurtigt i søvn..."Maggie vi er her nu. Vågn op." Jeg kunne mærke noget ruske i min skulder. Jeg åbnede øjnende der var mennesker næsten over det hele der duftede af solsikkeblomster, men det var ikke så mærkeligt fordi der stod et stort bed med dem over ved et rødt aflangt stråtaget hus. Jeg stød ud af bilen og fulgte efter min mor som var på vej over i det røde hus. Det var åbenbart en reception. "Hejsa jeg vil gerne havde en plads til et telt" "Okay i kan få den plads der hedder Solsortevej nummer syv." Sagde en ukendt sød stemme "Okay tak" Mig og min mor gik ud og tog teltet og vores bagage og fandt der hvor vi havde fået plads. Da vi endelig havde fået sat vores telt op og indrettet os spurgte min mor om vi skulle tag en pause og gå ned til havnen og tag en is og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Da vi var dernede fik jeg en vaffelis med tre kugler: chokolade, pistacie og vanilje. Min mor tog en champagnebrus. "Jeg går lige på toilet gider du lige holde min is imens?" "Ja det skal jeg nok gå du bare på toilet". "bonk" "Undskyld det må du virkelig undskylde." Sagde en sød drengestemme. Der var en der var gået ind i mig. "Er du okay." "Ja jeg har det fint." Sagde jeg imens jeg smilede til ham. Han smilede igen. "hvad hedder du?" "Øhm øh... jeg hedder Maggie." "Okay hyggeligt at møde dig Maggie." Sagde han imens han gik og vinkede som afsked på vores sammenstød. Efter jeg havde været på toilet gik jeg over til min mor med kun ét billede i hovedet... Drengen..." Nårh hvordan var dit lange visit på toilettet". "Fint" sagde jeg smilende. "Når skal vi gå hjem til teltet" "jep lad os gøre det." Da vi kom hjem på campingpladsen besluttede jeg mig for at gå over til kaninerne. Der var to unger og eftersom jeg elsker dyreunger blev de til mine yndlings. Den ene var en albino og den anden var brun. Jeg holdt den brune. "hejsa er du ik, Maggie?" Hold da op sig det er rigtigt. Jeg kiggede op og gudskelov var det det jeg ønskede mig at se... Det var drengen. Jeg satte kaninen ned og rejste mig op og prøvede at tage alle kaninhårene væk. "Jo det er mig der er Maggie" sagde jeg glad og overrasket. "Sjovt vi skulle mødes her" sagde han glad og overrasket ligesom mig og satte sig ned. Jeg satte mig ved siden af ham. "Ja sjovt vi skulle mødes her hvad laver du egentlig her?" "Jeg er på camping med min familie hvad med dig?" "det samme her" smilede jeg. "hvad hedder du egentlig?" sagde jeg "jeg hedder Max" sagde han og smilede det smil han også gjord nede ved stranden. Han var faktisk ret pæn. Lysebrunt hår, mørke grønne øjne og en mellemstor mund. "Maggie!" Det lød desværre som min mor. "jeg tror din mor kalder på dig" sagde Max. "ja jeg må desværre nok gå nu" "ja jeg håber vi ses!" jeg rejste mig op og gik , men stoppede så brat op og løb efter Max. "Må jeg godt få dit nummer!!" råbte jeg til Max. "Jo det må du gerne hvis jeg også godt må få dit" smilede han til mig. "JA selvfølgelig" strålede jeg til ham. Mit hjerte blev helt varmt. "Tusind tak!" sagde jeg bagefter jeg havde fået hans nummer. Jeg krammede ham farvel og skyndte mig efter lyden af min mors stemme som råbte efter mig.

Jeg drak den sidste slurk af min caffe latte. Som stadig var lidt varm. Jeg lukkede min computeren ned. Og så ud af vinduet at Max var på vej over gaden med en grønsagspose i hånden. Han havde skubbet sine solbriller op i panden. Han så meget glad og frisk ud og havde en skjorte og et par cowboybukser på. Jeg gik ud af Emmerys med min computer under armen og et tomt caffe latte bæger i hånden...

Se mere om samme emne
2 Kommenter
Den var god men den kunne godt have været længere
Den var faktisk ret go';)
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk