Annonce
Annonce
Lav dine egne kærligheds-cupcakes!

Lav dine egne kærligheds-cupcakes!

Forkæl din familie eller dine veninder med verdens bedste valentinsgave

Du behøver ikke have en kæreste for at fejre valentinsdag. Kærlighed er nemlig også noget man har til sin familie og venner. En god ide at vise sin kærlighed på er at bage en kage. Olivia elsker især cupcakes, så her får du verdens bedste cupcake-opskrift. Haps!

Opskrift på chokolade cupcakes (12 styk)

Ingredienser du skal bruge til kagen
100 g mel
20 g kakaopulver (usødet - ikke O'boy!)
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
50 g hakket mørk chokolade (det er bedst, hvis du kan få fingre i noget chokolade med 70 procent kakao!)
Muffinforme - det er allerbedst hvis du både har dem i papir og dem i metal! men du klarer dig men en af dem.

Ingredienser du skal bruge til din frosting (glasur)
300 g flormelis
100 g blødt smør
0,5 dl letmælk
50 g smeltet mørk chokolade (her er det igen bedst hvis du kan bruge chokolade på 70 procent!)

Sådan gør du

1. Forvarm ovnen til 170 grader.

2. Pisk smør, mel, sukker, kakao, bagepulver og salt med en elmikser, til alle ingredienser er blandet sammen

3. Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk det indtil blandingen har fået en glat konsistens. Vend den hakkede chokolade i dejen.

4. Put papirsforme i en metalmuffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten. Hvis du kun har metalmuffinforme, så husk at smør dem grundigt med smør, inden du hælder din dejblanding ned i formen. Ellers er de ikke til at få ud igen! Hvis du kun har muffinforme i papir, er det også helt fint. Måske får din cupcakes en lidt mere flad form, men smagen er den samme.

5. Bag dine kager i 20 – 25 minutter (hold øje - ovne er forskellige, så man ved aldrig!) og lad dem afkøle på en rist inden du putter din frosting på.

6. Smelt chokoladen til frostingen og lad den køle af, den skal være stuetemperatur inden den røres med de øvrige ingredienser.
Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken.
Pisk den smeltede chokolade i – jo længere frostingen piskes, dets lettere bliver den.

7. Nu er det tid til at dekorere dine muffins med frosting, så de bliver til rigtige cupcakes! Det bedste er hvis du har en sprøjtepose, som du kan komme din frosting ned i. Hvis ikke du har sådan én, kan du komme din frosting ned i en frysepose. Klip et lille hul i hjørnet af fryseposen og klem massen ud på dine fine kager! Sejt ikke?

Tip: Hvis du vil gøre dine cupcakes ekstra fine, kan du dekorere dem med krymmel, kokosflager, sølvkugler eller noget helt andet. Gå på opdagelse i køkkenskufferne og se hvad du kan finde på!

Se mere om samme emne
12 Kommenter
ser så!!!!!!!! lækkert ud
lækkert!!!! MINE CUPCAKES:-)
mums de ser gode ud

jeg forelsker mig i dem
Mums !
Håber de kommer til at smage godt ! ?
Uhh går i gang med det samme!!!!!!
Yummy... Måske skulle jeg lave dem i weekenden? Hygge... ;-)
Lækkert...men kan ikke tåle chokolade!!!! Bu-huuu!
Har lavet dem, glasuren smager ikke særlig godt..
lækert skal måske selv lave dem :-)3
MUMS! lyder lækkert :)!
Annonce
2
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk