Annonce
Annonce
Line Kruses skuespiller-tips

Line Kruses skuespiller-tips

Hun fik sin første filmrolle som 11-årig. Siden da har hun medvirket i over 18 film. Læs Lines tricks her!

Hun fik sin første filmrolle som 11-årig. Få år senere blev hun kendt som Krummes storesøster. Siden da har Line Kruse været med i mange kendte film. Her fortæller hun hvordan det hele begyndte....

Du fik din første rolle 11-årig. Hvordan gik det til?

Jeg fik den via en annonce i avisen, hvor et filmselskab
søgte børn til film. Derefter kom jeg til prøvefilmning sammen med
1200 andre piger. Til sidst stod valget mellem mig og en mørkhåret pige. Det var rollen som Emma i filmen Skyggen af Emma.

Hvad var sjovt og hvad var ikke så sjovt ved at lave film, da du var barn?

Det var særligt sjovt at indspille "Krummerne", fordi
der også var tid til fis og ballade. Det var ikke kun hårdt arbejde. Vi
havde det rigtig sjovt sammen. Laus
Højbye (der spillede hovedrollen Krumme) og jeg lærte for eksempel at lave kunstige sår og blodtud på hinanden i pauserne af sminkøren. Så gik vi rundt og forskrækkede filmholdet. Desværre gik jeg glip af mange sjove ting i skolen - fødselsdage og hytteture.

Hvordan reagerede dine veninder på at du lige pludselig blev kendt?

Mine bedste veninder var meget søde og interesserede i af høre om mine film-oplevelser. De fik også en rundtur af filmstudiet og kom til forpremiere på filmen. Desværre havde nogle af pigerne fra min klasse ikke den største forståelse for, at jeg pludselig blev genkendt på gaden. De drillede mig og jeg blev holdt udenfor. Jeg endte derfor med at flytte ind i parallelklassen på min skole, hvor min bedste veninde allerede gik.

Hvordan er det at blive genkendt på gaden?

Det er faktisk rart, fordi folk altid er så søde og rosende og siger
"HEJ, Line!" og synes, de kender mig, selvom vi aldrig har mødt
> hinanden før! Det er dejligt at få at vide, at folk godt kan lide,
det man laver.

Hvad er dine råd, hvis man gerne vil være skuespiller?

Hvis man gerne vil være skuespiller, skal man være arbejdsom,
og tålmodig. Det gælder om at lave en masse ungdomsteater og bare kaste sig ud i det! Jeg havde stor glæde af at gå på skuespillerskole, så det vil jeg også opfordre unge til at søge ind på. Hold øje med aviserne, der annonceres der til tider med prøvefilminger (castings) for børn og unge, som aldrig før har medvirket i film eller teater.

Hvad er vigtigst?

Først og fremmest skal man være MODIG og turde mærke efter indeni sig selv, hvordan man har det, når man står på en scene. Man skal kunne udtrykke de følelser, man har. Men det er også det alle sværeste! At lære replikker udenad er det rene barnemad i forhold til at leve sig ind i en rolle! ;-D

Er det vigtigt at være smuk for at være en god skuespiller?

Nej, det er ikke vigtigt at være smuk i klassisk model-forstand. Man skal være sig selv og turde at åbne sig op og vise sine følelser rent
og ærligt. Hvis man gør det, så bliver man helt automatisk smuk på film og på teater -på sin egen måde.

Om Line:

Født: 3. august 1975
Uddannelse:
Skuespillerskolen i Århus
Film hun har medvirket i: Krummernes jul, I kina spiser de hunde, De grønne slagtere, julekalderen 'Noget i luften' og meget andet!

Se mere om samme emne
6 Kommenter
Jeg kunne godt tænke mig at være skuespiller, tror bare ikke rigtig at min drøm går i opfyldelse!;/
Rigtig gode tips!;) Havde ikke tænkt på at man kunne se castings i avisen!;)
Jeg vil RIGTIG gerne være skuespiller!!!
Jeg vil VILDT gerne være skuespiller, jeg vil gerne til auditions til film fordi det er sjovt at leve sig ind i en anden rolle!
Ej hvor fedt, så Krummerne i går og gad faktisk godt vide noget om hende, så tak for denne gode artikel! :-*
Jeg elsker at skuespillere giver råd og sådan nogle ting! LOVE IT! Vil enten være skuespiller eller designer :)
jeg kan ikke takke nok for de gode råd! min drøm er at blive skuespiller og jeg har aldrig tænkt på at man kunne kigge efter castings i avisen/aviserne
Annonce
1
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk