Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Minna Sparlek Novellen er skrevet af Minna Sparlek

Love will find a way

Novelle fra Minna Sparlek

Jeg kiggede ned på papiret jeg havde fået på kontoret jeg skulle have engelsk i første time. "Lokale 213" sagde jeg så lavt at jeg troede at det var umuligt at andre havde hørt det, men da jeg kiggede op stod der en dreng, han havde de smukkeste brune øjne, og mørkebrunt hår. "Er du ny her?" Spurgte han, men en fløjlsblød stemme. "Ja" sagde jeg og kiggede ned i jorden."Hvilken klasse skal du gå i? "7.a, men jeg kan ikke helt finde det" indrømmede jeg, og kunne mærke varmen blusse op i kinderne. "Det gør jeg også, vi kan følges derhe.." foreslog han, og før han kunne nå at færdiggøre sætningen udbrød jeg "Ja!" "Okay, fedt" sagde han og smilede. Vi gik ned af en lille gang, og ind i et lille klasse værelse. "Du må så være Cecilie!" Udbrød en lille buttet dame, som sad ved katederet. "Ja" svarede jeg. "Cecilie er lige flyttet hertil, så tag nu godt imod hende! Jeg hedder for resten Julie" sagde hun. Og sendte mig et varmt smil, jeg kiggede ud over klassen. "Du kan sidde ved siden af Anna" sagde Julie og pegede ned bagerst i lokalet. "Okay" sagde jeg, og begyndte at mase mig ned gennem mængden af jakker og tasker, og nåede til sidst ned til min plads, ved siden af Anna. Anna havde smukt langt blondt hår, som bølgede ned langs ryggen og hun havde smukke grønne øjne. "Hej" hviskede Julie, "Hej" hviskede jeg og sendte hende et stort smil. "Jeg elsker din taske, hvor har du købt den?" sagde hun og pegede på min guld Dunlop taske. "I Quintess" hviskede jeg tilbage. "Anna? Kan Cecilie og dig ikke læse i samme bog, indtil hun får sine bøger?" Sagde Julie. "Jo" sagde Anna tilbage. "Godt, for nu skal i slå op på side 54 i grundbogen!" Anna fandt sin grundbog frem, slog op på siden, og skubbede den lidt over til mig. Resten af timen var hurtigt overstået, så det blev hurtigt frikvarter. "Vil du med?" Spurgte Anna. "Hvorhen?" Sagde jeg overasket. Jeg havde regnet med at skulle blive i klassen, så jeg var ret overasket. "Bare gå lidt rundt!" Sagde hun, "Det gør vi hvert frikvarter!" Sagde hun, og skævede over mod en lille gruppe drenge og piger, fra klassen. "Jo, klart" sagde jeg og gik med dem. Tiden gik hurtigt, og klokken ringede. Jeg satte mig på min plads, og kiggede op til katederet, der sad en mand, han så ud til at være omkring 50, og var ret klam. "Det er Peter, den klammeste lærer på skolen" hviskede Anna til mig. "Anna Christensen!" Ingen snak i timerne! "Undskyld!" hvæsede Anna. Peter udstødte en mærkelig lyd før han sagde "Unge Anna, hvis du ikke snart lærer hvordan man opfører sig på en skole, ender du på kontoret. Forstået? Slå op på side 32". Anna udstødte et lavt "Jaja". Jeg havde faktisk troet at Anna var en helt anden slags person, jeg havde troet at hun var sød, loyal, ja helt anderledes. Anna afbrød mine tanker "Emil kigger meget på dig" sagde hun og pegede på drengen fra gangen. "Emil? Er det dét han hedder?" Sagde jeg og kiggede op mod hans plads, vores blikke mødtes, men jeg skyndte mig at kigge ned i bogen igen. "Ja, hvorfor?" Sagde Anna, og smilede et lille lumsk smil. "Du kan godt li ham ikke?" Sagde hun, og stor smilede. "Mhm, måske lidt?" Sagde jeg og kiggede hen på hende. "Haha, du forelsker dig, samme dag du begynder" det er go stil det dér Cecilie!" Sagde hun og tegnede et hjerte på sit papir. Inden i skrev hun "Cecilie + Emil". Jeg fnisede, og det samme gjorde Anna. "Er der noget i vil dele med resten af klassen?" Spurgte Peter pludselig, og hele klassen vendte sig om mod os. "Næh, faktisk ikke" svarede Anna, mens hun prøvede at holde et fnis tilbage. Peter trampede ned mod vores plads og tog Annas papir. "Nådada Der er et lille hjerte, og inden i står der: Cecilie + Emil." Hele klassen grinede, og Emil vendte sig om, fuldstændig rød i hovedet. "Giv mig det der!" Hvæsede Anna, og rev papiret ud af hånden på Peter. Min første dag, jeg blev forelsket, og samme dag vidste alle i klassen det. Nøj hvor fedt. Resten af dagen, var det som om tiden var gået i stå. Timerne sneglede af sted, og jeg troede aldrig vi ville få fri, jeg var ved at dø, da Peter pludselig sagde " Okay i har fri nu". Jeg rejste mig, og løb ud på gangen. "Cecilie!" Hørte jeg nogen råbe, nogen med en fantastisk stemme, nogen med et perfekt udseende, nogen som var: Emil. Jeg stoppede op. Jeg mærkede en hånd på min skulder, og vendte mig langsomt om. Jeg kiggede op i de smukkeste øjne. "Jeg vil bare sige, at jeg godt kan lide dig. Altså, rigtig godt! Det her går ikke." Sagde han. Han lænede sig ned mod mig, og da jeg følte hans læber mod mine, var jeg i himlen, vi stod sådan i noget tid, før vi hørte nogen råbe: "Emil og Cecilie er kærester!". Jeg grinede, det samme gjorde Emil, før han lænede sig ned over mig, og gav mig en ekstra tur i himlen.

Se mere om samme emne
11 Kommenter
Så sødt♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥♡♥
Bare det var mig

hvor var det ireterene at KLAMMO PETER tog papiret, men så kom du jo i himlen:D
Bare det var mig. Søde du er heldig.
Den er rigtig go'!;)
Den bar meget go'
Nurh! Såååå sødt!
Annonce
4
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Deltag i Olivias novellekonkurrence. Se hvordan og læs mere om konkurrencen her

  • Bliv inspireret til at skrive en god novelle

  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • Jeg gik stille hen ad gaden sammen med min bedste veninde Line. Benjamin?? Spurgte Line. Ja Svarede jeg, og kiggede på hende...

Annonce
Annonce
Luk