Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Cathrine Agerskov Novellen er skrevet af Cathrine Agerskov

Mission Stop Lars!

Jeg fortalte ham hvad der var ved at ske, og Jonas spærrede nysgerrigt øjnene op...

Novelle fra Cathrine Agerskov

Først var jeg enormt glad over, at mor havde fundet en ny kæreste, men efterhånden begyndte jeg at skifte mening. Far døde, da jeg var fem år gammel, og siden da har familien kun bestået af mor, min lillebror Jonas og mig. Mor knoklede virkelig for, at Jonas og jeg skulle have det godt. Hun spinkede og sparede for, at vi skulle være med til alt det, andre havde råd til. Hun gik kun sjældent ud, og når nogen spurgte, om hun havde fået sig en kæreste, lo hun bare og svarede, at hvordan i alverden skulle hun kunne få tid til det, når hun var aleneforsørger med fuldtidsarbejde?

Den dag jeg fyldte tretten år, havde mor inviteret venner og familie til fødselsdagsselskab. Mor havde lavet en masse god mad og bagt kager. Hun havde været i gang hele natten og så både udslidt og bleg ud. Da vi var færdige med at spise, bad moster Jane mig om at hjælpe med at rydde af bordet.

"Nu lader vi mor slappe lidt af, ikke sandt?", sagde hun og blinkede til mig. Da jeg gik ud i køkkenet med en stabel tallerkner, hørte jeg mor fortælle hende, at hun var blevet inviteret ud af en mand, som hun havde mødt på sit arbejde.

Hvad var nu det? Mor sammen med en anden mand? Alene?! Men hvad nu hvis hun nu helt glemmer Jonas og mig? Det må jeg ikke lade ske. Jeg må gøre noget.

Jeg løb i fuld galop ud til Jonas, rev ham i skjorten, og fik ham med ind på mit værelse. Jeg fortalte ham hvad der var ved at ske, og Jonas spærrede nysgerrigt øjnene op.

"Hvad skal vi gøre Stump?"

"Vi kunne lægge en plan?" sagde Jonas hviskende til mig.

"Ja! Mission " Og så nåede jeg ikke at sige mere. Det var mor og moster Jane der brasede ind på værelset. "Skal I have noget kage, eller vil I hellere blive her inde og holde kaffeklub?" spurgte moster Jane, mens hun troede at hun var sjov.

"Øhh Vi kommer om lidt, bare gå i forvejen!" udbrød jeg hurtigt.

Jonas og jeg gik hemmelighedsfuldt ud til de andre gæster igen. Det var jordbær/banan kage og rød sodavand, der stod på bordet. Og gaver! Yes!

Nu kunne jeg bare håbe på at jeg fik det skateboard, jeg havde gået og ønsket mig så længe. Jeg flåede papiret af alle pakkerne.

"Jeg ved hvad det er! Det er et skateb Øh Strømper? Tak moster?..." sagde jeg skuffet til moster Jane.

Selvfølge fik jeg ikke det skateboard, men bare ni par grimme strømper. Og ikke nok med det! Så var de oven i købet bræk grønne og snot gule.

"Nicklas? Vil du lige komme med?" sagde mor, og stirrede glad hen på mig.

"Kommer nu mor!" sagde jeg med en meget skuffet stemme. Tænk nu hvis det var det skateboard mor ville vise mig! Jeg løb af sted, helt nervøs.

"Nicklas! Du skal møde min nye kæreste, Lars!" sagde mor spændt.

"Davs Nick! Nice t-shirt! Er du fresh, i dag?" brummede Lars og troede at han kunne følge med i de unges anderledes sprog, bare for at gøre et godt indtryk på Nicklas.

"Hej?" svarede jeg og gik igen min vej.

Jeg rev igen Jonas ind på mit værelse. Jeg fortalte ham igen hvad der lige var sket. Jeg sagde at han hed Lars, og at han, i dette øjeblik, var i vores hus. Vi aftalte at ville gøre alt hvad der stod i vores magt, for at få Lars væk og ud af landet. Eller måske ikke ud af landet, men bare væk fra mor! Jonas og jeg hentede redskaber til mission Stop Lars! Der var både kunstige mus og rotter, prutte puder, maling, skræmmende kostymer, fiskestænger og alt muligt.

Jeg listede ud i stuen hvor alle sad, imens han ledte efter Lars med øjnene. Dér var han! Næsten for enden af bordet sammen med mor. Jonas og jeg havde aftalt at han skulle få Lars til at rejse sig fra stolen, et lille øjeblik. Jeg så Lars rejste sig ,og så skyndte jeg mig at lægge en pruttepude imellem ham og det slidte gamle stol betræk. Det føltes fedtet og varmt på stolen. Jeg maste mig igennem benene på faster Nina, og ind under bordet. Jonas og jeg havde håbet på at mor ville blive sur på Lars, hvis han sad og pruttede ved bordet, men nej. Hun grinte bare!

Bagefter prøvede Jonas og jeg alt muligt, lige fra at stjæle hans hat med en fiskestang, til at hælde chili i hans varme kakao. Men intet virkede! Lars var åbenbart vant til det eller sådan noget.

Efter mange timers kamp gav vi op. Vi satte os bare ind ved stuebordet og så Disney Channel. Men så pludselig kom Lars styrtende ind til os, men larmende skridt og et glimt i øjet.

"Nicklas! Jeg havde næsten glemt det!" skreg Lars med et kæmpe smil på læben.

"Glemt hvad? Hvad taler du om?" spurgte jeg stammende og forvirret.

"Her! Den skal du have!" sagde Lars imens han lige kløede sig i det krøllede røde hår. Og så rakte et splinter nyt skateboard frem til mig.

"Et skateboard?! Ej! Tusinde tak Lars!" skreg jeg og krammede Lars taknemmelighedsfuldt.

"Hvor har du fået det fra?" spurgte jeg.

"Tja Jeg arbejder ude på Amager, i Skate Center" svarede Lars.

Jeg løb ud til mor igen. Jeg var så glad! Det kunne ikke beskrives!

"Du må godt lade Lars bo her nu! Intet problem!" sagde jeg og kiggede lykkelig på min mor. Hun kiggede underligt på mig, og gav mig et stort kram. Jeg løb udenfor og flåede pappet af skateboardet, og gik straks i gang med at skate, ude på vendepladsen ved vores hus.

"Lars må blive her så længe han vil!" sagde jeg til mig selv.

Solen var næsten gået ned, da Lars kom ud til mig på vejen. Han sagde svagt til mig:

"Tillykke Nicklas"

Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk