Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Olivia Leth Jakobsen Novellen er skrevet af Olivia Leth Jakobsen

Mit Liv

Jeg gik stille hen ad gaden sammen med min bedste veninde Line. Benjamin?? Spurgte Line. Ja Svarede jeg, og kiggede på hende...

Novelle fra Olivia Leth Jakobsen

Jeg gik stille hen ad gaden sammen med min bedste veninde Line. Benjamin?? Spurgte Line. Ja Svarede jeg, og kiggede på hende. Line var min bedste veninde. Jeg havde ikke rigtig nogle drenge venner, og Line var måske lidt som en dreng. I hvertfald på hendes stil. Jeg var ikke lige frem forelsket i hende, men hun var i hvertfald en rigtig god ven.Jeg tænkte, måske du vil på stranden sammen med mig på onsdag? Jeg tænkte lige på, om det var den dag, jeg skulle over til min moster, men fandt ud af det først var torsdag. Ja det vil jeg da meget gerne! Sagde jeg. Øhm okay. Line grinede. Vi løb resten af vejen hen til skolen. Det var tirsdag, så vi skulle have idræt. Det er den værste dag af alle fordi drenge og piger er hver for sig. Så jeg kan ikke være sammen med Line.
Efter idræt havde vi dansk. Det var et af de bedste fag. For så kunne jeg sidde sammen med Line og lave opgaver. Jeg tænker nogle gange over om hvordan det ville være ikke at have en ven som Line. Det kunne jeg slet ikke forestille mig. Jeg begyndte at få tårer i øjne. Jeg skyndte mig at gnide mig i øjnene. Jeg tog min lektie bog for at skrive lektier ned til i morgen. Da det var frikvater gik jeg og Line rundt, og snakkede. Hun blev ved med at fable om, at hun glædede sig til at komme på stranden. Hvad skal du efter skole, Benjamin? Jeg kiggede over mod nogle små drenge, og var meget intresseret i, at de sloges, så jeg havde ikke hørt, hvad hun sagde. Hun skubbede til mig. Hvad!? Råbte jeg højt. Hun kiggede på mig, og så ret vred ud. Undskyld .. Hvad sagde du? Spurgte jeg stille. Hvad skal du i dag efter skole? Hmm.. Ikke noget.

Det var morgen. Jeg havde lige spist min morgenmad færdig, og skulle ud og tage overtøj på. Da jeg gik ud af døren, så jeg Line vente. Hej ! Råbte jeg over til hende. Hun havde allerede taget svømmetasken med. Hvorfor har du svømmetøj med nu? Spurgte jeg. Line svarede: Jamen, jeg tænkte på, om vi ikke skulle glemme skolen i dag? Jeg tænkte lidt over det. Det havde nu været lang tid siden, jeg havde været væk fra skolen. Okay fint, jeg går lige ind og henter mit svømmetøj og nogle penge til en is.
Da vi kom til stranden, var der ingen mennesker. Så vi havde hele stranden for os selv. Jeg gik hen i et lille hus for at skifte. Jeg tog tøjet af, og skyllede mig under den kolde bruser. Da jeg gik ud af det lille hus, så jeg Line vente på mig. Line havde fået ny badedragt. Den var flot. Den var ild rød. Med nogle orange flammer. Du har fået ny badedragt Sagde jeg stille. Ja det har jeg. Kan du lide den? Spurgte hun glad. Ja, helt sikkert. Kom lad os gå ud i vandet.

Vi plaskede, og svømmede og alt muligt. Det var rigtig sjovt. Skal vi gå længere ud i vandet nu? Spurgte hun. Vi havde været på det lave i lang tid. Jeg var ikke så vild med det, for jeg kunne ikke så godt svømme. Så jeg var lidt bange. Jeg kiggede rundt. Jamen der er jo ikke nogen livredder Nej, og hvad så? Jeg er din livredder Smilede hun. Er du da bange? Spurgte hun intresseret. Nej, nej. Okay kom sagde hun. Jeg tog en dyb indånding, og gik så med hende. Kom nu, vi skal ud på det helt dybe Sagde Line. Nej ! Det skal jeg ikke. Det må du gerne, men det tør jeg ikke. Sagde jeg skræmt. Okay, men så bare bliv her så. Hun svømmede længere ud på det dybe. Jeg kunne se nogle bobler komme op fra vandet, da hun dykkede ned. Da der var gået nogle lange sekunder, kom hun ikke op. Jeg skyndte mig at tage svømmebriller på, og svømmede derud. Dér var hun! Hun sad fast i sandet! Hun kunne ikke trække sig selv op. Jeg kunne se, hun var ved at miste luft. Jeg prøvede at hjælpe, men det nyttede ikke. Jeg skyndte mig op til overfladen, og råbte om hjælp, men ingen hørte mig. Jeg skyndte mig ned efter hende, og trak så meget, jeg kunne og tilsidst, fik jeg hende fri. Jeg skyndte mig at tage hende op til overfladen, og svømmede ind til sandkanten. Jeg så hun ikke, trak vejret. Jeg var fuldstændig ligeglad med alt. Jeg ville bare redde min bedste veninde. Min bedste ven. Den eneste ven jeg havde. Jeg prøvede at give hende hjerte massage, men det hjalp ikke. Tilsidst kom der en mand, og løb over til mig og Line, og gav hende Rigtig hjertemassage og alt muligt. Bagefter kom hun på hospitalet. Jeg kom med i ambulancen, og sad i venteværelset i lang tid for at få et svar. Efter der var gået et stykke tid, kom hendes mor. HVAD HAR DU GJORT! Hvor er hun!! Råbte hun efter mig. Jeg har ikke gjort noget ! Jeg prøvede at redde hende!! Råbte jeg igen. Jeg var virkelig bange for, at hun ville dø. Line ville jeg ikke miste.

Jeg fik mit svar. Hun var død. Lægerne havde lige sagt det. Jeg var fuldstændig ødelagt indeni. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg begyndte at græde. Jeg skyndte mig hjem, og lagde mig ned på min seng. Det kunne ikke være rigtigt. Hvem skulle jeg nu være sammen med? Hvem skulle jeg fortælle mine gode historier til. Da jeg havde ligget der lidt, faldt jeg i søvn.
Mit vækkeur ringede. Jeg fandt ud af, jeg havde lagt mig til at sove. Jeg så på uret, og den var mange. Jeg skyndte mig ned for at spise morgenmad, og gik så ud, og tog mit overtøj på. Jeg skulle møde Line på vejen om 2 minutter! Da jeg kom ud af døren, så jeg, hun ikke var der. Nå tænkte jeg. Hun er sikkert lidt forsinket. Jeg prøvede at ringe til hende, da klokken var ved at være mange. Ingen svarede. Nu fandt jeg ud af, hvorfor hun ikke kom. Hun var død. Jeg havde glemt det. Jeg troede, hun var i live, men det var hun ikke. Jeg skyndte mig at løbe hen til skolen, og klarede dagen fint. Jeg sagde ingenting til nogen Eller rækte hånden op for at svare på spørgsmålene. Jeg var fuldstændig knust. Det jeg lavede var at lave mine lektier, og det var det. Ellers gik jeg bare hjem lige efter skole. Det havde jeg tænkt mig at gøre resten af mit liv.
Da jeg kom hjem, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg kiggede op på væggen, hvor der var et billede af mig og Line. Der fandt jeg ud af at, jeg ville ned og besøge hende. Jeg skyndte mig med bussen og ned til stranden. Da jeg kom, var der meget blæst. Jeg stod lidt, og kiggede ud over vandet. Jeg kunne ikke mærke hende. Jeg tænkte, om jeg skulle hoppe ud i vandet og svømme over til der, hvor hun druknede. Jeg tog min bluse og mine bukser af. Jeg havde heldigvis taget badebukser på hjemmefra for en sikkerheds skyld. Jeg hoppede ud i vandet, og det var iskoldt. Jeg svømmede derud, og kiggede ned. Jeg kunne se noget der glimtede. Jeg svømmede ned, og åbnede øjne i vandet. Jeg kunne stadig se det. Jeg tog fat i det, og svømmede op til overfladen. Jeg kiggede i min hånd, og der lå en halskæde fra Line. Det var et hjerte, man kunne åbne. Der stod noget på et papir, som lå inde i hjertet:
Du vil altid være min bedste ven.
Vi ses snart.
Det kunne uden tvivl ikke være nogen anden end Line. Jeg begyndte at græde. Jeg svømmede ind til strandkanten , og satte mig ned på sandet. Jeg kiggede lidt på hjertet. Det var lavet af guld og noget af det smukkeste, jeg havde set. Jeg savnede Line.

Se mere om samme emne
46 Kommenter
Den er vildt god og sørgelig håber ikke at den er sand, og hvis den er så er det virkelig syndt for dig
Er den rigtig? :o Hvis den er, så er jeg meget ked af det på dine vegne min kære! Men så skal du tænke på at hun er et bedre sted nu. Hvis den altså var fra en rigtig historie. Men det håber jeg skam ikke for dig! :i
.....? Den er mega sørgelig
Det er virkelig irriterende at læse. Når nogen siger noget skal du sætte " " omkring deres sætning så man ved de taler, ellers er det meget svært og irriterende at læse.

Så istedet for at skrive det hele i en lang kære skal det være:

"Benjamin?" spurgte Line. "Ja," svarede jeg og kiggede på hende.
sørgelig:-( men god
Sørgelig. ;-I Men stadig god. Jeg har ikke prøvet det, men det er meget frygteligt.
den var sørgelig
Ej..... Hvor er den god og sørgelig<33 man er det en rigtig historie?:)
Er det sandt? rigtigt? Jeg græder endeni! lige nu!!!! faktisk har jeg prøvet det! min ALLERBEDSTE VENINDE min Engleveninde droknet får 3 år siden
Sørgeligt.Er den sand?
Årh.. Man.. Den var VIRKELIG sørgelig )-;
Er også igang med at skrive novelle til skolen:-)
Den er vildt god, jeg begyndte næsten at græde
Annonce
12
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • Der kom en vildt flot dreng ind, med brunt hår og brune øjne...

  • Jeg er måske lidt forelsket i Jonathan - jeg siger det stille og kigger ned i Jorden....

  • Huset stank. Man kan nærmest sige, at lugten var gammel og tyk...

  • Novelle fra Melissa IskenderMit hjerte var oppe i halsen på mig, min puls var hurtigere end før...

  • Novelle fra Linnea AndersenHvis bare min mor ville havde beholdt Isabel og jeg, i stedet for at stikke af. Jeg hadede hende. Flere tårer...

  • Hun ved godt at man ikke må snakke med fremmed, så hun vil gå lige efter undskyldningen...

  • Jeg skubbede døren helt op og der sad han og kyssede med Gitte...

  • Det var fandme ikke længe at den holdt. Èn dag! Kun en sølle dag!...

  • I dag fandt jeg et vil du med til 7. klasses festen på fredag. Ja (venstre), nej (højre) og måske (midten) i min kasse...

  • Novelle fra Emilie VistiLise kiggede Sille i øjnene. Og på en måde, var det som om at Lise kunne mærke Silles smerte...

  • De stod i en kreds rundt om ham og pludselig mærkede jeg vreden blusse op i kinderne...

  • Der lyder et bump da jeg hamrer tilbage i klippen. Min arm, som tager for, bliver lammet...

  • Jeg hørte en spyttende lyd, og mærkede noget vådt og klistret i nakken, efterfulgt af op til flere halvkvalte fnis rundt omkring...

  • Jeg tog vores sukkerskål frem, og så hældte jeg alt sukkeret fra den, lige ned i munden på mig...

  • Novelle fra SolveigDe kommer tættere og tættere på busken, vi kan høre det hele, skridt for skridt. Ord for ord. Jeg stopper helt med at trække vejret, for jeg er SÅ skræmt...

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk