Annonce
Annonce
Har du gode lektievaner? Har du gode lektievaner?

Nogle enkle tips til en bedre skolehverdag

Synes du, det er hårdt at gå i skole? Vi kan hjælpe dig lidt på vej!

Det er ikke alle, som er glade for at starte i skole igen, og det kan der være mange grunde til. For eksempel, at man ikke føler, at man klarer fagene så godt, eller at man simpelthen bare synes, at skolen er sygt kedelig.

Og det er jo lidt dumt, eftersom man skal tilbringe mange år der! Derfor er det smart at lære nogle tricks, der kan hjælpe dig igennem skoleåret.

Forberedelser
Selv om du ikke tænker over det, er der ret mange ting, som afgør, om du er klar til at lære noget nyt hver eneste dag. For at kroppen skal være klar og hjernen oplagt, er det for eksempel super vigtigt at få sovet nok om natten. Det er ikke særlig sjovt at være vildt træt, når man er i skole! En anden ting, som er mega vigtig, er at spise morgenmad, inden man går i skole, og at spise frokost i det store frikvarter. Ellers er kroppen ikke klar til at bære dig gennem skoledagen! Desuden påvirker det humøret, når man ikke får nok søvn eller mad, og man har jo ikke lyst til at være sur og gnaven hele dagen!


Skoleting
Med orden i skoletingene, bliver det lettere at forholde sig til dem. Og sjovere! Skaf dig noget fedt bogbind, fine blyanter og farver – måske nogle søde kladdehæfter? Hvis du bliver i godt humør af at se på skoletingene, bliver det forhåbentlig også lettere at arbejde med dem.

Spørg, når der er noget, du ikke forstår!
Nogle gange gennemgår lærere bare tingene lynhurtigt. Måske fordi de regner med, at alle forstår, hvad de mener. Men hvis du ikke er helt med, er det super vigtigt at spørge! Så bliver det lettere at følge med i faget, og ikke desto mindre hjælper du jo lærerne til at gøre et bedre arbejde. At spørge om hjælp i timen eller bede læreren om at gennemgå tingene en gang til er IKKE flovt, kun godt! Det viser jo bare, at du er interesseret i at lære!

Når du kommer hjem
Det er meget vigtigt at have gode lektievaner. Uanset hvor mange lektier, du har, er det smartest at lave dem på én gang, når du er kommet hjem fra skole. Måske inden aftensmaden? Det er ret let at komme til at udskyde kedelige lektier, men jo før du kommer i gang med dem, jo før kan du lave andre ting! Desuden behøver du så ikke at tænke på lektier om aftenen, når du hellere vil se tv eller være inde på olivianet!

Lektieforberedelser
Det er godt at have et fast sted, hvor man laver sine lektier. Nogle kan bedst lide at lave dem helt i fred og foretrækker skrivebordet på værelset. Andre vil måske gerne have sine forældre i nærheden og foretrækker køkken- eller stuebordet. Det vigtigste er at have et sted, hvor du sidder godt og har plads til at brede dine skolebøger ud.

Måske er det bedst at hoppe af internettet, før du starter på lektierne? Så kan du bedre koncentrere dig. Nogle er afhængige af at have fred og ro omkring sig, mens andre er nødt til at høre sin yndlingsmusik imens. Noget, som er smart for alle, er at holde det pænt og ryddet på det bord, hvor du laver dine lektier. Så er der ikke andet, der kan forstyrre dig!

Holde orden
Når det kommer til skolen, er det godt at være lidt struktureret. Jo bedre vaner og rutiner, du har, jo lettere bliver det. Hvis du altid ved, hvilke fag du skal have, og altid ved, hvor de forskellige skolebøger er henne, bliver det naturligvis meget lettere!

Har du nogle tricks, der gør skoledagen lettere? Hvordan laver du dine lektier? Del gerne dine tanker med os i kommentarfeltet!

Se mere om samme emne
9 Kommenter
Jeg har et tip: for at din taske ikke bliver så tung kan du skifte bøgerne ud alt efter hvad du har af fag
det er nogle gode råd ;) kender godt hvis man har mange lektier for;p
jaer, jeg er startet på en ny skole og jeg vil gøre et forsøg på at gøre de ting :)
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk