Hvor er det altså bare trist, at det er ved at blive efterår. Sommeren er slut, og det er ved at blive koldere i vejret, og efterårstøjet skal findes frem. Desværre betyder det også, at de skønne drenge gemmer sig væk under store jakker, men så er det heldigvis godt, at du i dette nummer bliver præsenteret for de allerlækreste. Vores store tema handler nemlig denne gang om drenge, og du kan bl.a. se en masse billeder af de hotteste drenge lige nu, teste hvor vild du er med drenge, og så afsløres det, hvordan drenge tænker.
En af de lækreste af alle drenge er Justin Bieber, som der selvfølgelig også er blevet plads til denne gang, og han har været på ferie med Selena Gomez, og du kan se en række fantastiske billeder af de to. Du kan også glæde dig til et stort interview med Beyoncé og en kæmpe artikel om Zac Efron, der virkelig har udviklet sig fra at være en sportsnørd på high school til at blive en rigtig tjekket og cool dreng.
Vores plakater er denne gang med Katy Perry, Bruno Mars, Willow Smith, Ke$ha og Jennifer Lopez, og det er altså allerflottest, når de hænger på en af væggene på dit helt eget værelse.