Så er det nye Olivia på gaden, og som du kan se, så er der virkelig sket noget siden sidst. Olivia er dog stadig den samme seje veninde fuld af stjernestof, cool mode, musik, film, skønhed og en masse andet sjov læsning, og det er kun udseendet, der har fået en makeover. Denne gang står i kærlighedens tegn, og du kan blandt andet teste, hvem der er DIN Valentin, få de bedste datingtips og ikke mindst hente en masse inspiration til de sødeste ting til valentinsdag.
Harry Styles er Olivias Valentin, men der er selvfølgelig også en masse om Justin Bieber, Little Mix og Austin Mahone. Derudover tester Olivia lipgloss, og så kan du få svaret på, om du kan holde på en hemmelighed. Endelig får du hele 59 stiltips til et smukt forår.
Sammen med det nye Olivia får du et sejt armbånd med dødningehoveder!
Hvad synes du om det nye Olivia?