Annonce
Annonce
Olivia spørger: Hvad betyder julen for dig?

Olivia spørger: Hvad betyder julen for dig?

Julen er den hyggeligste tid på året, og vi glæder os især til juleaften. Olivia har spurgt fem læsere, hvad julen betyder for dem, og hvad deres bedste juleminde er.

« Forrige 1 2 3 4 5


Katja, 15 år

Hvad betyder julen for dig?
- Julen har altid betydet meget for mig! Det er den tid på året, hvor jeg kan sidde derhjemme med mine veninder, drikke varme drikke, bage en masse småkager og se alle de julefilm, jeg vil, eller jeg kan tage på café med familien og hygge.

Hvilken julesang er din favorit?
- Jeg har to favoritter, som jeg ikke kan vælge imellem, og det er ”Last Christmas” af Wham! og ”All I Want For Chrismas Is You” af Mariah Carey”. De går lige i hjertet, og så er de jo bare to af de mest klassiske julesange, som alle elsker at danse med til!

Hvilke traditioner har din familie juleaften?
- I min familie er der tradition for, at vi bager julesmåkager sammen. Derudover er det også en tradition, at vi henter juletræ sammen og spiser æbleskiver bagefter. Det er to virkelig hyggelige traditioner.

Hvilken julemad kan du bedst lide?
- Jeg kan allerbedst lide flæskesteg, for det får jeg nærmest kun til jul, fordi man som regel er for doven til at lave det andre dage end lige præcis juleaften, da det tager lang tid!

Hvad glæder du dig mest til juleaften?
- Jeg glæder mig mest til at hygge med hele familien og spise julemad, og så glæder jeg mig selvfølgelig også til gaverne og til at se, hvor glade folk bliver for de gaver, jeg har købt til dem. Det er jo altid dejligt, når folk kan lide det, som jeg har brugt tid på at finde til dem.

Hvad er dit bedste juleminde?
- Mit bedste juleminde er helt klart, da jeg var fem år gammel og fik en cykel af min mormor og morfar, farmor og farfar. Jeg havde længe ønsket mig en cykel, så det var en gave, som jeg var virkelig glad for!

 

« Forrige 1 2 3 4 5
Se mere om samme emne
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
5
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Annonce
Luk