Når hele klassen er sådan ca. midt i puberteten, opstår der let pinlige situationer. Her får du nogle tips til en bedre skolehverdag:
-
Grin ikke af drengene, fordi deres stemmer går i overgang. Et tegn på at drenge rammer puberteten er ved at stemmen forandres. De kan ikke gøre for, at stemmen opfører sig mærkeligt og hopper fra en lys til en mørk tone, når de mindst venter det. De synes sikkert, det er pinligt nok i forvejen og har ikke brug for, at pigerne skal fnise af det og komme med dumme kommentarer.
-
Vær ikke efter dem, der er kommet tidligt i puberteten - eller måske slet ikke er kommet det endnu. Kroppen udvikler sig i sit eget tempo, og alle i klassen vil ikke altid være nået lige langt.
-
Vis omtanke for dine klassekammerater. Hvis din veninde er sur og gnaven en dag, kan du prøve at være lidt ekstra sød ved hende i stedet for at blive irriteret. Husk, at man let får humørsvingninger, når man er i puberteten. Næste dag kan det være dig selv, som er i dårligt i humør...
-
Hvis nogen driller dig med dine bumser, bryster, PMS, menstruation eller lignende, så tag det med et smil i stedet for at blive flov og ked af det. Når vedkommende finder ud af, at det ikke påvirker dig, er du nok ikke så sjov at drille alligevel. At komme i puberteten er ikke ligemed at man skal drilles!
Nogle gange er det godt at have en super god kommentar parat, så man undgår, at der opstår en pinlig situation.
For det meste hjælper det også, at man ikke tager sig selv og sin pubertet så højtideligt. Hellere grine af situationen end at blive flov og styrte ud af klassen.
Har du selv oplevet noget pinligt i forbindelse med puberteten?