Annonce
Annonce
Novellen Novellen "Tyveriet på tanken" er skrevet af

Tyveriet på tanken

Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

Jeg vidste det! Jeg vidste det, at nu ville det blive afsløret. Vi var ankommet til lejerskolen efter en dødssyg cykeltur på næsten 2 timer. I regnvejr. Vi fik en halv time til at pakke ud og indrette os på vores værelser. Så skulle vi mødes på bål pladsen. Alle var samlet, og pludselig kom vores lærer Mette med en betjent. Mit hjerte hamrede løs, jeg var bare så nervøs, jeg sad helt alene. Laura havde valgt at sidde sammen med Katrine og Sille, som var klassens populære piger, de havde det smarte tøj, synes de selv, og måtte alt for deres forældre. Det var underligt at se Laura sidde sammen med dem, jeg savnede hende allerede, og ville have hende for mig selv. Mette og betjenten snakkede længe sammen, jeg var sikker på, at jeg vidste, hvad det drejede sig om. Pludselig bad Mette om ro, og betjenten fortalte om et tyveri på en tankstation. Jeg følte, at han hele tiden kiggede på mig. Laura, Katrine og Sille grinede og snakkede hele tiden. Men af og til kunne jeg føle, at de kiggede over på mig. Betjenten fortalte, at der var stjålet cigaretter. Han fortalte, det var en alvorlig sag, og at den eller dem der havde gjort det kunne melde sig inden 24 timer, så ville det være glemt. Da betjenten var gået, snakkede vi ikke længere om sagen. Nu begyndte vi at tale om alle de ting vi skulle opleve på lejrskolen, og stemningen steg pludselig igen.

Da vi kom ind på vores værelse, lukkede Katrine døren, og der var helt stille. Laura kiggede slet ikke på mig, hun sad i samme seng, som Sille. Nu diskuterede de om, hvornår de skulle ud at ryge. Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig " Vi kan stole på dig ik´?" Jeg nikkede bare, og sagde jeg skulle på toilettet.

Jeg satte mig ud på en bænk, og tænkte over, hvorfor mon Laura lige pludselig kunne lide Katrine og Sille. Vi var jo bedste veninder! Tænk, hvis hun ikke kunne lide mig. Jeg ville ønske, at den lejerskole snart var forbi! Mathilde kom hen, og spurgte om jeg ikke ville med ned til søen og bade efter den lange cykeltur. Jeg svarede hurtigt ja, og skyndte mig ind på mit værelse efter badetøjet. Der var tomt på værelset, og jeg undrede mig over, hvor de andre var henne. Jeg tog mit badetøj på, og løb ned til Mathilde. Vi løb ned mod søen, og sprang hurtigt i. Nogle andre piger fra klassen kom ned til søen, og vi hyggede os meget. Jeg glemte alt om Laura, fordi jeg opdagede, at Mathilde var en sød pige. Vi badede i flere timer, og da Mette kaldte skyndte vi os op. Jeg gik bagerst alene. Jeg kom til at kigge over på et træ, hvor Laura stod. Hun stod sammen med Katrine og Sille. De havde alle sammen en cigaret i deres hånd, og de skulle til at tænde den. Jeg tænkte, at Laura sikkert ikke ville være min bedste veninde mere. Jeg blev helt trist, og havde bare lyst til at tage hjem fra den dumme lejerskole. Jeg løb op på siden af Mathilde, og tog hendes hånd i min. Hun kiggede glad på mig, som om vi var bedste veninder. Det var lige det, jeg havde brug for. Da vi kom op til hytten, og havde fået tørt tøj på, spurgte Mette, om der var nogen, der havde stjålet på tanken. Men der var igen, der meldte sig. Laura, Sille og Katrine skyndte sig væk og ned til træet igen. Matilde tog min hånd, og vi gik sammen ind på hendes værelse, og sad og snakkede. Jeg fortalte hende, at jeg ikke følte Laura ville være min bedste veninde mere, og at hun var lige glad med mig. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle sige det med tanken, så jeg lod være. Mathilde sagde, at jeg altid kunne komme til hende, hvis jeg blev ked af det.

Det var lige sådan en veninde, jeg havde brug for. Da Mathilde og jeg havde snakket færdig, gik jeg ned til Laura, jeg sagde, at jeg ville snakke med hende alene. Jeg fortalte hende, at jeg syntes, at hun havde været ret tarvelig, at hun bare valgte Sille og Katrine, og at de ikke fortalte, hvad der var sket på tanken. Laura sagde, at jeg ikke måtte sige det til nogen, at det var dem der havde stjålet. Men jeg vidste, at jeg ikke kunne gå, og holde det inde hele lejerskolen.

Det blev aften og vi skulle spise pølser på bålpladsen, satte jeg mig ved siden af Mathilde. Laura sad sammen med Sille og Katrine. De fniste og grinede hele tiden. Jeg sagde til Mathilde, at efter vi havde spist, ville jeg fortælle hende noget, som ingen andre måtte vide. Hun kiggede stille på mig som, om der var noget galt. Men nikkede hurtigt. Der røg en tanke gennem mit hoved. Var det forkert at sige det? Skulle jeg have holdt det for mig selv? Men nej, jeg tænkte, at jeg måtte dele det med nogen. Mathilde skulle vide det. Jeg kunne jo ikke holde noget skjult nu, da vi var blevet så gode veninder. Vi spiste vores mad og løb ind på Mathildes værelse. Vi satte os i en af sengene, og jeg begyndte at fortælle om det, jeg havde set på tanken, og at jeg var sikker på, det var Laura, Sille og Katrine, der havde stjålet cigaretterne. Jeg sagde til sidste, at jeg måtte sige det til en om det så var en lærer eller til en af mine veninder. Mathilde mente helt sikkert, at jeg burde fortælle det til vores lærer, så de kunne tage sig af det.

Mathilde og jeg tog hinanden i hånden, og gik ind til lærerne. Jeg begyndte at fortælle om Laura, Mathilde lyttede bare. Jeg sagde, at jeg havde set Laura, Katrine og Sille ned på tanken, da vi cyklede her ud. Lærerne sagde, at de ikke kunne forstå, hvorfor, at jeg ikke havde sagt det noget før. Men jeg ville jo ikke miste Laura som veninde. Lærerne roste mig og Mathilde, fordi hun havde overtalt mig til at fortælle det. Lærerne sagde, at nu skulle de nok få løst problemet. Jeg spurgte, Mette om jeg ikke måtte flytte ind hos Mathilde, da jeg ikke længere havde lyst til at sove sammen med de andre. Mette sagde, at det var i orden, så der ikke blev for meget ballade. Vi gik ind på værelset, og tog mine ting. Laura kiggede underligt på mig, men sagde ikke noget. Da vi kom ind på det andet værelse, lagde vi os til rette i sengene. Mathilde og jeg var meget trætte, så vi gik hurtigt i seng. Men jeg kunne ikke falde i søvn, for hvad ville det alt sammen ende med?

Næste morgen blev vi vækket tidligt, for vi skulle cykle hjem. Vi pakkede vores ting og ryddede op. Vi opdagede, at Laura, Katrine og Silles værelse var tomt, så nu vidste vi, at de var inde hos lærerne. De var der inde længe, og da de kom ud, stod Mathilde og jeg i døren, de kiggede ondt over på os. Laura kom hen, og sagde. Hvorfor skulle I sladrer? Vi vendte os om, og lukkede døren ind til værelset. Vi sad og kiggede på hinanden, men blev enige om, at det var det rigtige, vi havde gjort.

Klokken var blevet tolv, og vi skulle cykle hjem. På vejen hjem sagde Mathilde og jeg ikke meget til hinanden. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på om Laura, og jeg stadig var gode veninder, eller om hun hade mig nu? Og kunne Mathilde i virkeligheden godt lide mig? Hvem var venner, og hvem var fjender? Hvordan ville dagen i morgen blive i skolen?

Se mere om samme emne
9 Kommenter
Pretty dreams sagde : Rigtig god
@nne sagde : Enig
Ja rigtig god, kan du ikke lave en fortsættelse?
Jeg elsker denne Novelle, den er rigtig god
Heelt vildt good
Rigtig, rigtig, rigtig god! :)
Annonce
2
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Deltag i Olivias novellekonkurrence. Se hvordan og læs mere om konkurrencen her

  • Novelle fra Olivia bladet

  • Bliv inspireret til at skrive en god novelle

  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • I modsætning til en roman er en novelle en kort fortælling, som kun har et fokus/en handling. Den er bygge op omkring få personer, og den løber over kort tid.

  • Jeg gik stille hen ad gaden sammen med min bedste veninde Line. Benjamin?? Spurgte Line. Ja Svarede jeg, og kiggede på hende...

Annonce
Annonce
Luk