Annonce
Annonce
Novellen er skrevet af Ida Olsen Novellen er skrevet af Ida Olsen

Waspboy hvepsens stik

Jeg tog vores sukkerskål frem, og så hældte jeg alt sukkeret fra den, lige ned i munden på mig...

Goddag jeg heddder Tommy Hast, jeg er 25 år gammel, og jeg vil gerne fortælle, om dengang der skete noget helt utroligt med mig. Nu må jeg hellere begynde med historien.

Jeg tror det var i 6. klasse cirka, jeg var lidt buttet, jeg havde briller, og jeg blev mobbet, af nogen der kaldte sig Kæmpetvillingerne, men i virkeligheden var de slet ikke var tvillinger. De hed Mark og Alexander.

Mine forældre skændtes meget, og jeg var bange for at de skulle skilles.

Jeg var forelsket i en pige i 7. klasse, der hed Anne Katrine, jeg syntes det var sådan et smukt navn, og jeg ville så gerne være kærester med hende, men jeg turde bare ikke spørge hende, og det lod ikke til at hun, var interesseret i mig.

Jeg var meget upopulær, jeg havde ikke nogen venner, så jeg sad bare derhjemme og spillede computer. Min mor og min far syntes jeg skulle ud i det gode vejr, men jeg sagde bare, at jeg skulle lave en opgave på computeren. Det gjorde jeg faktisk hver gang, så til sidst ville min mor til møde, med min lærer fordi hun syntes jeg fik for mange lektier for. Læreren rettede sig efter min mor, og mine klassekammerater og jeg fik næsten aldrig lektier for.

En dag jeg skulle ned og hente noget for min mor i supermarkedet, skete der noget med mig, jeg blev stukket af en hveps. Faktisk en helt speciel hveps, der var i hvertfald noget mærkeligt over den. Den havde en grøn krop, og resten var rødt, jeg syntes det var lidt uhyggeligt.

Da jeg var på vej tilbage fra supermarkedet, blev jeg lidt svimmel. Jeg havde det ikke godt, det var ligesom om jeg skulle dø.

Da jeg kom hjem, lagde jeg mig på min seng. Jeg lagde mig til at sove.

Da jeg vågnede, troede jeg, at jeg havde sovet i en halv time. Jeg gik nedenunder, og lavede mig noget at spise. Så så jeg på min mobil, klokken var 7 om morgenen. Så så jeg på vores digitale kalender, der var det den 30 januar, og da jeg skulle ned i supermarkedet var det den 25 januar. Jeg havde sovet i 5 dage, jeg havde godt nok sovet længe, det havde jeg aldrig prøvet før.

Nå jeg skulle jo være i skolen om en time. Jeg begyndte at tage tøj på, og jeg lavede mig en skål cornflakes. Da jeg havde spist den skål cornflakes, var jeg stadig helt vildt sulten. Jeg tog 5 stykker franskbrød med marmelade. Da jeg havde spist de 5 stykker franskbrød, var jeg lidt mæt, men jeg manglede mere sukker.

Jeg tog vores sukkerskål frem, og så hældte jeg alt sukkeret fra den, lige ned i munden på mig.

Da jeg havde spist alt sukkeret, begyndte jeg at løfte mig fra gulvet, det var ret uhyggeligt. Jeg begyndte at flyve, nu var jeg helt vildt bange, jeg kunne ikke lande. Jeg prøvede at lægge al min vægt i, nu var jeg næsten ved jorden. Jeg prøvede at gribe fat i en reol, og det lykkedes for mig, nu kunne jeg komme ned på jorden.

Da jeg var på vej til skole, løb mine ben af med mig, de var virkelig hurtige, jeg blev helt chokeret, og jeg var vildt bange, for at falde og slå mig. Jeg kom i skole på 10 sekunder, og jeg boede 2 kilometer fra skolen, så det var meget hurtigt jeg havde løbet.

Da jeg lige var kommet ind i skolegården, så jeg at Kæmpetvillingerne ( altså Mark og Alexander), var på vej over imod mig. Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne ind på en af toiletterne i skolegården, jeg låste døren til en af toiletterne, så de ikke kunne komme ind til mig. Pludselig hørte jeg at de var på vej hen til toiletterne. Jeg blev nervøs, men så tænkte jeg på, at jeg kunne flyve over dem, ud af døren til toiletterne, skynde mig at låse døren, og så var de låst inde, det gjorde jeg så.

Jeg gik ind i klassen, og så at alle sad på deres pladser, og at få af dem havde taget deres matematikbøger op. Shit timen var begyndt, og vores lærer stod strengt og så på mig. Så råbte han ned på inspektørens kontor nu. Jeg gik ned af gangen, og så til min store overraskelse, at Anne Katrine ( mit livs kærlighed) også var på vej ned på inspektørens kontor. Jeg skyndte mig at løbe hen til hende, og så spurgte jeg, hvorfor hun også skulle ned til inspektøren. Hun sagde jeg skal da ikke ned på inspektørens kontor, jeg skal bare ned med en bog på biblioteket. Okay sagde jeg, jeg blev lidt skuffet. Jeg slentrede ned på inspektørens kontor, og fik en seddel med af inspektøren, som mine forældre skulle se.

Jeg var på vej hjem fra skole, da jeg så Anne Katrine i en bil, med en skummel mand i. Det var mærkeligt tænkte jeg, det var da ikke hendes far. Jeg besluttede at løbe efter bilen.

Jeg havde løbet i et godt stykke tid, da bilen drejede ind på en parkeringsplads. Pludselig standsede den, jeg skyndte mig at lette fra jorden, så manden ikke kunne se mig. Manden steg ud af bilen, og smed Anne Katrine ind i et skur, og så låste han skuret, med en hængelås. Manden kørte igen, jeg fløj hen til skuret, jeg prøvede at låse det op, men jeg kunne ikke. Jeg fandt en hammer længere henne af parkeringspladsen, jeg prøvede at hamre hængelåsen op, men den gad ikke gå op. Jeg lovede Anne Katrine, at jeg nok skulle få hende ud på et tidspunkt, og der gik også mange lange timer, før jeg fik hende ud, men jeg fik hende ud. Jeg fik hende ud med et skohorn af metal, jeg brækkede nemlig en planke af skuret, så hun kunne komme ud. Jeg blev bare så glad for at se hende, hun gav mig et kys på kinden, som tak for at jeg havde reddet hende ud af skuret.

Da vi var på vej hjem til mig, spurgte jeg hende, om vi skullle være kærester, det ville hun godt. Da vi kom hjem til mig, blev min mor og min far så glade for at se mig. Anne Katrine og jeg fik noget mad, og så var vi på dupperne igen. Vi var begge to rigtig glade, for at jeg havde reddet Anne Katrine ud af det skur, og vi kyssede hinanden.

Anne Katrine og jeg er gift den dag i dag, og vi har et barn sammen, der hedder Mikkel. Jeg har stadig mine superkræfter, og jeg er superhelt i min fritid, jeg kalder mig selv Waspboy, men i må ikke fortælle nogen denne historie, for så opdager de at jeg er superhelt, og det er jo ikke særlig godt.

Se mere om samme emne
5 Kommenter
[quote="BlackRose"]Alt for urealistisk :/
Svar:Enig..
Alt for urealistisk :/
noget af det tror jeg ikke på d;..
Ik for noget, men det er totalt wannebee antboy!!! Du har nærmest ikke lavet nogen forskelle men ellers fin ;)
Jeg elsker virkelig historien, er det en sand historie?
Det lyder som et eller anden novelle!!!
Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • De få mennesker, der havde ture at vove sig derned var alle kommet skrigene ud igen. Og det var der, jeg var blevet sat til at gøre rent...

  • Tænk nu hvis hun aldrig ville tale med mig igen! En tåre dryppede ned af min kind ved tanken, og så en til, og en mere. Til sidst lå jeg og tudbrølede over det...

  • Jeg var helt tavs og trist. Laura vendte sig mod mig, og sagde pludselig

  • Novelle fra Minna Sparlek

  • Under øjnene var der sorte rander, hendes hvide natkjole gjorde hende så lys at man skulle tro hun var et spøgelse...

  • Som om hun stadig ikke havde forstået hvad der skete. Stadig ikke forstod at hun skulle dø. Det var virkelig typisk hende. Overhovedet ikke at fatte en brik, i situationer der har betydning overfor hendes ...

  • Hele dagen flød som en tåge for Elena, for hun tænkte hele tiden på den hylen hun havde hørt om natten ...

  • Daniel syntes det var rimelig synd for Ib, men hans nye venner krævede mere vedligeholdelse. Man skulle passe på at de ikke pludselig syntes, man var kedelig eller barnlig...

  • Jeg hørte pludselig et skrig og det var ikke hvilket som helst skrig. Skriget var Mathias´. Jeg gik i panik...

Annonce
Annonce
Luk