Annonce
Annonce
Zombier indtager Tivoli

Zombier indtager Tivoli

Tør du møde de grumme zombier?

For alle fans af gennemført Halloween-stemning bliver lørdag den 27. oktober en unik dag i Tivoli. Her slippes ca. 300 zombier, genfærd og monstre løs i Haven, når det skræmmende optog Monsters Night Out huserer under Halloween i Tivoli. Gæsterne kan risikere at sidde i Rutschebanen, Svingkarrusellen og Odinexpressen med en zombie, så der bliver grund til at skrige ekstra højt. Monsters Night Out starter som et optog i Indre by, og det uhyggelige selskab rammer Tivoli fra kl. 18. I Tivoli er det ikke en parade, monstrene spreder sig, så de kan dukke op mange steder og forskrække.

Landets monstre samles for syvende gang i Tivoli 27. oktober og er med til at skrue op for den skrækindjagende stemning i den Halloween-pyntede Have. Optoget når Hovedindgangen ca. kl. 18.00. Herefter skal det farlige selskab ud og prøve forlystelserne, så de når Odin Expressen ca. klokken 19, Svingkarrusellen ca. klokken 20.30 og Rutchebanen ca. kl. 22.

Selfie med zombie
Varulve, søuhyrer, skovmonstre, dæmoner, hekse, killer clowns, kutteklædte og zombier. Der er mulighed for at fange Halloween-månedens mest skræmmende insta-moment med de mange monstre. Hvis man altså tør tage en selfie med en sulten zombie… Manden bag optoget, Lasse Elmer, opfordrer til, at man er modig og får taget foto:

”Vi elsker, når gæsterne hiver deres kamera frem og både skræmmes, men også hviner af begejstring, når de ser os. Det er mega fedt at få lov til at skræmme, og vi kan se, at gæsterne kan lide at blive skræmt.”

Se højdepunkter fra en tidligere Monsters Night Out i Tivoli nedenfor.

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Del
Følg os på Facebook
Annonce
Annonce
Luk