Konkurrencen er nu slut, og den heldige vinder blev Camilla Alving Faurholt fra Stenlille. Stort til lykke!
Marcus og Martinus’ tredje studiealbum, ”Moments”, har blot to måneder efter udgivelsen over 40 millioner streams på musiktjenesten Spotify, og nu er vores yndlingstvillingepar tilbage med ny musik. Sangen ”Remind Me” skulle oprindeligt have været det 11. nummer på ”Moments”-albummet, men drengene ændrede mening i sidste øjeblik og besluttede i stedet at gemme sangen som en lille overraskelse til det nye år. Marcus og Martinus har selv været involveret i sangskrivningen, og singlen er fyldt med energi, men er samtidig et nostalgisk nummer med masser af stemning.
- Det er et nummer, man kommer i god stemning af, og jeg tror, at det vil fungere lige så godt på dansegulvet som i fitnesscenteret, siger Marcus om ”Remind Me”.
- Sangen er fuld af energi, og jeg håber, at folk vil kunne lide det! Det bygger godt op til omkvædet, og man får en rar følelse, når man lytter til det, tilføjer Martinus.
Popstjernerne påbegynder snart deres Europa-turné, hvor de i løbet af foråret besøger 15 europæiske lande og giver ikke færre end 26 koncerter. Den 9. februar gæster charmetroldene Jyske Bank Boxen i Herning, og lørdag den 10. februar giver de koncert i Royal Arena. Begge koncerter er udsolgte.
I anledning af udgivelsen af singlen har du mulighed for at vinde en rød hoodie, en sort bomberjakke og en hvid t-shirt fra Marcus og Martinus’ ”The Moments Tour Collection”. De tre items kan ses på billederne herunder. For at medvirke i konkurrencen skal du svare rigtigt på spørgsmålet nederst i artiklen. Husk, at du skal være logget ind med brugernavn for at deltage. Vi finder én heldig vinder fredag den 2. februar. Held og lykke!


